Images of Spectral Relatedness: How Couples Anchor Life Together in a Nursing Home in Denmark

Når en part i et parforhold flytter ind på et plejehjem på grund af alvorlig kognitiv eller fysisk sygdom, sker der ofte et brud i fornemmelsen af det fælles hverdagsliv, hjemligheden og forestillingen om en delt fremtid. I denne artikel undersøger vi, hvordan livspartnere reagerer på sådanne brud. Vi trækker på forskningsfeltet, imagistisk antropologi, som især beskæftiger sig de dimensioner af den levede erfaring, hvor det imaginære, det tvetydige, uklare og drømmende træder frem. Med dette perspektiv dykker vi ned i erfaringer og situationer, hvor grænserne mellem tid og rum, det materielle og immaterielle, det “virkelige,” det drømte og forestillede bliver flydende og uklare. Vi demonstrerer, hvordan nærværet af en buket blomster, som ingen kan huske, hvem kom med, en drøm, der giver adgang til ellers forsvundne minder, en dagbog, der fastholder minder, og en imaginær leg om at være på hotel og få serveret kaffe og kage, er billeder, der bidrager til forståelsen af, hvad forbundethed er og kan være i livssituationer præget af usikkerhed, forandring og tab. På baggrund af dette foreslår vi begrebet ’spektral forbundenhed’ for at fremhæve både konkrete og imagistiske dimensioner af hjemlighed, og det at være forbundet. Vi argumenterer for, at en opmærksomhed på, hvordan imagistiske kvaliteter optræder i vanskelige livssituationer, kan bidrage med at frembringe nuancer i, hvordan par erfarer og forholder sig til alvorlig sygdom, herunder de relationelle og praktiske forandringer sådanne livssituationer medfører.