Videnskabelig artikel 2025
Implementering, innovation eller inkrementel forandring? En analyse af 25 kommuners oversættelse af den hollandske Buurtzorg-model for ældrepleje
Udgivelsens forfattere:
Ældre
Sundhed
Ældre, Sundhed
Den danske kommunale ældrepleje står over for store udfordringer med rekrut-tering og fragmentering. Staten forsøger derfor at understøtte innovation gennem udbud af puljemidler, der inviterer kommunerne til at lade sig inspirere af den suc-cesfulde nederlandske Buurtzorg-model. Med udgangspunkt i oversættelsesteori og baseret på 50 kvalitative interview med 159 forskellige personer i 25 kommuner analyserer artiklen oversættelsen af Buurtzorg-modellen i en dansk kontekst. På policyniveau er Buurtzorg blevet oversat fra en kompleks organisationsmodel til en idé om faste, tværfaglige og selvstyrende teams. I oversættelsen af disse ikke-definerede kerneelementer møder kommunerne udfordringer, herunder modstand fra frontlinjemedarbejdere og uændrede rammevilkår. Resultatet er stor variation, men relativt små forandringer, altså inkrementel forandring snarere end innova-tion. Det rejser spørgsmålet, hvordan statslige puljemidler bedst understøtter lokal innovation.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Politica. Tidsskrift for politisk videnskab