Indsatser til at fremme børn og unges fællesskaber

De fleste børn og unge i Danmark trives godt, men en række nyere undersøgelser viser, at mistrivsel blandt børn og unge er en stigende udfordring. Der findes ikke et enkelt eller et entydigt svar på, hvorfor flere børn og unge mistrives, eller hvordan udfordringen løses. Studier viser, at fællesskaber har betydning for børn og unges trivsel.

Formålet med denne undersøgelse har været at gennemføre en systematisk kortlægning af eksisterende national og international forskningslitteratur om indsatser, der kan fremme gode fællesskaber for børn og unge.

Indsatser med positive effekter for børn og unges fællesskaber

Kortlægningen viser, at der er flere indsatser, der med stor sandsynlighed virker opbyggende for børn og unges fællesskaber. På tværs af de inkluderede reviewstudier udpeges følgende overordnede typer af indsatser som effektfulde i relation til forhold, der har betydning for børn og unges gode fællesskaber:

• Indsatser, der involverer hele skolen eller dagtilbuddet. Fx indsatser, der er målrettet både individ (den enkelte elev eller lærer), gruppe (stue eller klasse) og organisation (skole eller dagtilbud)
• Indsatser, der involverer social interaktion mellem børn og unge uden for undervisningssituationer, evt. i kombination med andre typer af indsatser
• Indsatser, hvor de fysiske rammer om børn og unges læring eller leg ændres med henblik på at skabe nye muligheder for social og faglig interaktion
• Indsatser, der arbejder med et fastsat fagligt program eller indhold, herunder fx i relation til børn og unges socio-emotionelle læring

Behov for mere viden

Mens der for nogle af de undersøgte indsatser foreligger relativt meget dokumentation, er der for andre typer af indsatser mindre dokumentation og behov for flere studier. Undersøgelsen viser også, at der er behov for mere viden om, hvilken betydning implementeringsforhold har for effekter af indsatserne. En række studier er baseret på indsatser, som er udviklet og afprøvet i de andre nordiske lande. Der er behov for mere viden om, hvordan indsatser, der er afprøvet i andre lande – herunder uden for de nordiske lande - kan tilpasses en dansk pædagogisk/didaktisk kontekst.