Kompleksitet i borgersager og opgaveløsning i socialpsykiatrien

Baggrund

Undersøgelsen skal ses på baggrund af de forandringer, der gennem de senere år er sket på det psykiatriske område: Et stigende antal borgere diagnosticeres med psykiske lidelser, mens der på behandlingssiden derimod ses et fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid og en stigning i antallet af genindlæggelser. Sideløbende med denne udvikling har det socialpsykiatriske område været igennem et betydeligt paradigmeskifte. Overgangen til en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang har afspejlet sig i både omlægninger af tilbud og i en ændret tilgang til borgeren. Set i det lys har denne undersøgelse haft til formål at afdække, hvad der kendetegner udviklingen i målgruppen af borgere, der benytter socialpsykiatriens tilbud, med særlig fokus på borgere med komplekse støttebehov, og hvilken betydning denne udvikling har for opgaveløsningen i socialpsykiatrien.

Undersøgelsen er bestilt af Kommunernes Landsforening.

Konklusion/resultater

Undersøgelsen belyser gennem interview med ledere og medarbejdere deres oplevelser af forandringer i målgrupperne, der benytter de socialpsykiatriske tilbud. Af deres svar fremgår det, at:

• der kommer flere borgere med komplekse støttebehov i den kommunale socialpsykiatri.
• der ses et stigende antal sårbare og skrøbelige unge med forskellige former for komplekse problemstillinger.
• flere primært unge mænd samtidig med en psykisk lidelse også har misbrugsproblemer.
• flere primært yngre kvinder har spiseforstyrrelser eller emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse.
• et stigende antal borgere har somatiske plejebehov, ikke mindst i takt med at der bliver flere ældre beboere på de socialpsykiatriske botilbud.

Det giver samlet set ret komplekse støttebehov og behov for en mere individuel indsats. Denne udvikling sker samtidig med, at behandlingspsykiatrien rykker længere væk og med, at det er blevet langt vanskeligere at få borgere med svære psykiske vanskeligheder indlagt.

Den øgede kompleksitet betyder, at de borgere, der bor på socialpsykiatriske botilbud i dag, har andre problematikker end tidligere. Det betyder, at medarbejderne ofte har brug hjælp til at kunne omstille sig fagligt til de nye problematikker, de skal kunne håndtere.

Undersøgelsen i de fire kommuner viser, at flere af kommunerne har sat gang i omfattende omstillingsprocesser mod rehabiliterende indsatser, der skal understøtte, at borgere med psykiske vanskeligheder kan mestre eget liv. Erfaringer viser, at en håndholdt og mere avanceret brug af socialpædagogisk støtte, kan hjælpe borgerne til at klare hverdagen og i en del tilfælde gøre det muligt at bo i egen bolig i stedet for på et botilbud. Mange borgere vil gerne undgå at komme på et botilbud, hvis det kan lade sige gøre, men det kræver, at den individuelle hjælp er til rådighed. Det kræver, at der er mulighed for at give en specialiseret og mere intensiv, systematisk og fleksibel bostøtte. Der er dog også kommuner, der ikke er lige så langt i denne omstilling, og hvor der er et potentiale for at udvikle indsatsen.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien i alle fire kommuner, ligesom der i alle fire kommuner er interviewet en forvaltningschef med overordnet ansvar for området. Der er i alt interviewet 37 personer. Medarbejderne fordeler sig på forskellige typer af tilbud, hvor der både er interviewet medarbejdere på botilbud og medarbejdere i den udgående bostøtte. De fire kommuner indgår anonymt i undersøgelsen af hensyn til at sikre en åbenhed i interviewene omkring udfordringer og kompleksitet i opgaveløsningen, ligesom anonymiteten skyldes et hensyn til at kunne anvende beskrivelser af komplekse borgerforløb, der benyttes som case-eksempler i rapporten.