Videnskabelig artikel 2016
Krisen og ’koncernmodellen’ i kommunerne
Udgivelsens forfattere:
- Søren Kjær Foged
- Eva Moll Sørensen
Kommunerne er i de senere år blevet stillet over for krav om stram økonomisk styring. I denne artikel stilles der skarpt på de organisatoriske forandringer, der har gjort kommunerne i stand til at honorere dette krav. Vi undersøger, hvilken rolle krisen har spillet som forandringsfaktor, og hvorvidt forandringerne bringer kommunerne i retning af en ’koncernmodel’ for administrativ organisering. Analysen tager udgangspunkt i casestudier i seks danske kommuner, der på forskellig vis er blevet ramt af krisen og statens strammere styring. Den viser, at krisen og stramningerne har været medvirkende faktorer i udviklingen af mere tværgående topledelse i alle case-kommunerne og en mere hierarkisk organisering i de kommuner, der blev etableret efter en meget flad model. Kommunernes nye organisationsdesign ledsages af et ideal om tværgående og strategisk ledelse, der stiller nye krav til offentlige ledere på alle niveauer.
Udgivelsens forfattere
- Søren Kjær FogedEva Moll Sørensen
Om denne udgivelse
Publiceret i
Public Governance Research