Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 28. SEP 2022
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Normeringer i fritidstilbud

Spørgeskemaundersøgelse om normeringen i danske fritidstilbud 31. maj 2022

Udgivelsens forfattere:

  • Niels Peter Mortensen
  • Nanna Høygaard Lindeberg
  • Katrine Nøhr
  • Kathrine Vixø
  • Morten Hjortskov Larsen
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Download udgivelsen Hent rapporten Normeringer i fritidstilbud
Download udgivelsen Hent rapporten Normeringer i fritidstilbud
  • Niels Peter Mortensen

    Projektchef

    33 48 08 28
    nipm@vive.dk

Normeringen i førskoletilbud er gennemsnitligt på 7,5 børn pr. planlagt pædagogisk personale. For SFO, fritidshjem og klubber er den gennemsnitlige normering 18,1 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale. Størstedelen af det planlagte personale er ansat som pædagoger.

VIVE har gennem en spørgeskemaundersøgelse undersøgt normeringen i førskoletilbud, SFO, fritidshjem og klubber i Danmark. Undersøgelsen blev foretaget 31. maj 2022.

Det blev med Finansloven for 2022 besluttet, at normeringen i de danske fritidstilbud skulle undersøges. Denne undersøgelsen bidrager med et overblik, der ikke fandtes tidligere, nemlig hvor mange børn, der er pr. medarbejder i fritidstilbuddene.

VIVE er af Børne- og Undervisningsministeriet blevet bedt om at undersøge normeringerne gennem en nationalt dækkende spørgeskemaundersøgelse. Et særligt fokus i undersøgelsen er at undersøge, hvordan normeringen er i de særlige førskoletilbud, som fungerer som overgang for de børn, der efter sommerferien skal starte i 0. klasse. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for It og Læring.

Resultater

Undersøgelsen bidrager med vigtig viden fremadrettet om, hvordan man kan gennemføre undersøgelser af normeringer i fritidstilbud. Undersøgelsen har fundet, at der for førskoletilbuddene på måletidspunktet klokken 11.00 den 31. maj 2022 er en gennemsnitlig normering på 7,5 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale. Afdækningen af normeringerne for SFO, fritidshjem og klubber er foretaget klokken 14.45 den 31. maj 2022 og viser, at den gennemsnitlige normering er 18,1 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale.

Herudover har undersøgelsen fundet, at:

  • størstedelen af det planlagte pædagogiske personale er ansat som pædagoger, herefter følger pædagogmedhjælpere
  • de fleste fritidstilbud ligger fysisk sammen med en skole
  • i hovedparten af fritidstilbuddene vurderes det, at der i personalegruppen deles viden om børnene og deres trivsel
  • fritidstilbuddene vurderer, at der er et velfungerende samarbejde med både dagtilbud og skoler.

Metode

Undersøgelsen er udført gennem tre hovedfaser:

  1. Indsamling og validering af kontaktoplysninger på de danske fritidstilbud
  2. Formulering af fagligt udgangspunkt for udregning af normeringer i opgørelsesmetoden
  3. Udsendelse, indsamling og analyse af spørgeskema til de identificerede fritidstilbud.

Da der ikke findes dækkende viden om fritidstilbud og deres kontaktoplysninger, har VIVE indsamlet og valideret disse oplysninger med de kommunale forvaltninger.

Opgørelsesmetoden udgør det faglige fundament for indholdet og de trufne valg i forbindelse med formuleringen af spørgeskemaundersøgelsen.

Spørgeskemaet er formuleret af VIVE og udsendt af Styrelsen for It og Læring, og data er indsamlet i perioden 30. maj til 13. juni 2022.

Deklaration på spørgeskemaundersøgelsen

  • Udsendt til 2.464 fritidstilbud
  • Der er indkommet besvarelser fra 1.127 fritidstilbud svarende til en svarprocent på 46
  • Spørger udelukkende til antal for klokkeslættene 11.00 og 14.45 for at afdække henholdsvis førskoletilbud og SFO, fritidshjem og klub
  • Afdækker udelukkende det planlagte pædagogiske personale, som det fremgår af vagtplanen
  • Børnetal er defineret som indskrevne børn på de to tidspunkter af dagen
  • Der er søgt at indsamle viden om både kommunale, selvejende og private tilbud. Afrapporteringen forholder sig dog primært til de kommunale og selvejende tilbud som samlet hele.
  • Spørgeskemaundersøgelsen inkluderer ikke specialtilbud.

Udgivelsens forfattere

  • Niels Peter MortensenNanna Høygaard LindebergKatrine NøhrKathrine VixøMorten Hjortskov Larsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Børne- og Undervisningsministeriet
  • Samarbejdspartnere

    Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for It og Læring
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev