Påtvunget frivillighed
Udgivelsens forfattere:
- Ditte Andersen
- Jonas Toubøl
- Sine Kirkegaard
- Hjalmar Bang Carlsen
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering Arbejdsmarked, Ledelse og implementering
Erfaringerne fra nedlukningen viser, at ansvaret primært falder på kvinder, når velfærdssamfundet fralægger sig en del af omsorgsarbejdet.
Det er et politisk spørgsmål, hvordan ansvaret for omsorgsarbejde bliver fordelt i samfundet. Men i hverdagen er fordelingen så dybt indgroet i vaner, at det ofte bliver usynligt for os. Det er et politisk spørgsmål, fordi ansvaret for omsorgsarbejde kan deles på mange forskellige måder mellem stat, civilsamfund og enkeltindivider. Den måde, som ansvaret fordeles på, har store konsekvenser for ligestillingen mellem kønnene.
Under covid-19-nedlukningen overtog især kvinder en del af det omsorgsarbejde, som velfærdsprofessionelle varetager til daglig. Det skete så hurtigt, at fordelingsmekanismerne blev synlige.
Forskere fra Københavns Universitet og VIVE har med afsæt i nedlukningen undersøgt mekanismer i fordelingen af omsorgsarbejde.
Kvinder træder til, når velfærdssamfundet trækker sig
Selvom omsorgsarbejde ofte bliver betragtet som et personligt anliggende, er ansvarsfordelingen et politisk spørgsmål. Hvilket omsorgsarbejde står velfærdsstaten for, og hvilket omsorgsarbejde er familiens ansvar?
Kønsroller har indflydelse på, hvordan vi fordeler omsorgsarbejdet imellem os. I hverdagen er det rutine, at kvinder udfører størstedelen af det ulønnede omsorgsarbejde. De bruger for eksempel mere tid på at passe børn, lave mad og tage sig af ældre med brug for hjælp.
Fordeling af omsorgsarbejde er et politisk spørgsmål
Nedlukningen viste, at ansvaret falder på kvinder, når det bliver besluttet politisk, at velfærdssamfundet skal fralægge sig en del af omsorgsarbejdet. Det er en generel tendens, at en større del af ansvaret for omsorgsarbejdet bliver omfordelt fra velfærdsstaten til familien. Det kan have negative konsekvenser for ligestillingen.
Kønsroller får især kvinder til at tage ansvar for omsorgsarbejdet på sig. Jo mere ulønnet omsorgsarbejde kvinder påtager sig, jo mindre tid og overskud har de til lønnet arbejde og til at deltage i demokratiet. Hvis vi ønsker et samfund med lighed og frihed for alle borgere, skal vi anderkende, at omsorgsarbejde er et politisk spørgsmål.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danmarks Frie ForskningsfondSamarbejdspartnere
Jonas Toubøl, Department of Sociology, University of Copenhagen, Denmark, Hjalmar Bang Carlsen, SODAS and Department of Sociology, University of Copenhagen, DenmarkPubliceret i
The Sociological Review