Pædagogisk kvalitet i dagplejen (PKD)

I Danmark bliver langt størstedelen af børn under tre år passet uden for hjemmet, enten i en daginstitution eller en dagpleje. Derfor har det stor betydning for børnenes trivsel og udvikling, at de er i et dagtilbud med høj pædagogisk kvalitet. Det gælder ikke mindst børn i udsatte positioner, som kan have brug for en ekstra pædagogisk indsats tidligt i livet for at få samme muligheder som deres kammerater for at klare sig godt i skolen og i livet.

`Pædagogisk Kvalitet i Dagplejen´ (PKD) er et 2-årigt kompetence- og praksisudviklingsforløb, som blev startet i 11 danske kommuner i 2020. I projektet arbejder ledere og medarbejdere i kommunen med at udvikle dagplejernes pædagogiske praksisser gennem praksislæring i professionelle læringsfællesskaber. I praksislæringsforløb arbejder dagplejerne systematisk og fokuseret med at øge kvaliteten af de nære sociale relationer og samspil mellem børn og dagplejere med udgangspunkt i fire pædagogiske kernelementer: sprog, kommunikativ læsning, omsorg og leg.

Projektet er blevet implementeret og evalueret af forskere ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret effekten af indsatsen i et lodtrækningsforsøg i de deltagende kommuner.

Undersøgelsen er finansieret af Trygfonden.

God refleksion, men ikke målbar effekt på børnene på kort sigt

Projektet er evalueret med både et etnografisk studie, som følger implementeringen, og hvordan praksislæring udfolder sig i tre udvalgte kommuner, og et lodtrækningsforsøg, som måler effekten af indsatsen på kort sigt på tværs af alle deltagende kommuner.

Det etnografiske studie peger på, at refleksionsprocesserne på dagplejegruppemøderne i PKD udviklede sig undervejs, og at dette havde en positiv påvirkning på dagplejernes arbejde med dagplejebørnene i hjemmet. Navnlig projektets pædagogiske strategier til at arbejde med sprog og læsning var tydelige i dagplejehjemmet. Studiet viste dog også, at der var store forskelle på, hvordan arbejdet med PKD lokalt blev organiseret og understøttet i kommunerne.

Lodtrækningsforsøget, som er VIVEs ben i undersøgelsen, evaluerer effekter på fire udfaldsmål: børnenes ordforråd, tidlige sprog, empati og selvregulering. Overordnet viser resultaterne kun små og ikke statistisk signifikante effekter for alle fire udfaldsmål. Der er altså ingen målbare effekter for børnene ved indsatsen på kort sigt. Effektanalysen viser også, at der kun er begrænsede effekter på dagplejernes selvrapporterede praksis. Der er dogen tendens til, at dagplejere, som deltog i projektet, oftere arbejder med ugeplaner med konkrete læringsaktiviteter og oftere gentager samme læringsaktivitet med det samme barn - begge elementer, der indgår i indsatsen.

De udeblevne målbare positive resultater fra lodtrækningsforsøget kan blandt andet forklares med, at det tager tid og kræver vedvarende understøttelse fra dagplejepædagogen at gå fra at have viden om kerneelementerne til at kunne identificere dem i egen praksis og til at kunne bruge dem proaktivt og fleksibelt til at imødekomme børnenes udviklingspotentialer og behov. I evalueringen måles børnene midtvejs og ved projektets afslutning. Derudover var projektet undervejs påvirket af restriktioner, som fulgte med covid-19-pandemien, såsom møder i dagplejegruppen og øget rengøringskrav, hvilket undervejs forhindrede visse elementer i indsatsen i at blive gennemført. 

Anbefalinger

En nylig undersøgelse af kvaliteten af dagtilbud for børn under tre år viste, at der er et stort behov for at styrke kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i Danmark, særligt i forhold til dagplejerne. Projektet `Pædagogisk kvalitet i dagplejen´ giver et bud på, hvordan man kan højne kvaliteten i dagplejen gennem praksislæring.

Selvom evalueringen af undersøgelsen ikke viste målbare effekter for børnene, peger den kvalitative evaluering på en række faktorer, som bør medtages i fremtidige indsatser, der har til formål at styrke de kommunale dagplejetilbud. 

Metode

Evalueringen er baseret på et etnografisk studie og et lodtrækningsforsøg. I det etnografiske studie er der lavet observationsstudie af 18 workshops, 23 PKD-ledelsesplanlægningsmøder og 42 dagplejegruppemøder, besøg i 28 dagplejehjem og interviews med 11 dagplejere og 10 dagplejepædagoger og 2 dagplejeledere.

I lodtrækningsforsøget blev der trukket lod om dagplejegruppernes deltagelse i forsøget i 11 kommuner. 3 kommuner faldt fra projektet undervejs. 8 kommuner, 149 dagplejegrupper, 675 dagplejere og 2300 børn indgår i evalueringen.