Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel SEP 2023
  • Sundhed
  • Sundhed

Recovery college dropout

A qualitative study of external, relational and course-related dropout drivers in co-produced mental health care

Udgivelsens forfattere:

  • Ditte Andersen
  • Anna Kristine Waldemar
  • Sine Kirkegaard
  • Sundhed
  • Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Læs den videnskabelige artikel Læs den videnskabelige artikel
Læs den videnskabelige artikel Læs den videnskabelige artikel
  • Ditte Andersen

    Professor MSO, ph.d., professor mso

    27 57 00 71
    den@vive.dk

Recovery-skoler tilbyder kurser til mennesker med psykisk sygdom, til deres pårørende og til professionelle, der arbejder i psykiatrien. Forskning viser, at cirka hver tredje falder fra, inden de har gennemført kurset. Denne artikel identificerer tre hovedtyper af faktorer, der driver frafaldet: eksterne, relationelle og kursusrelaterede faktorer.

Siden den første recovery-skole slog dørene op i London i 2009, er konceptet hurtigt blevet spredt. I 2020 blev det opgjort, at der var over 80 recovery-skoler i verden, herunder nogle i Danmark.

I recovery-skolen samarbejder to typer af undervisere om at skabe kurserne. Det er dels fagprofessionelle undervisere, dels undervisere, der selv har patienterfaringer fra psykiatrien. Flere undersøgelser viser, at kurserne har gavnlige effekter på deltagerne. De øger eksempelvis deltagernes håbefuldhed, mindsker deres behov for psykiatrisk behandling og reducerer oplevelsen af at blive stigmatiseret.

Nogle undersøgelser viser dog også, at omkring en tredjedel af deltagerne falder fra kurserne. Dette studie undersøger, hvilke faktorer der påvirker frafaldet.

Konklusioner

Vi har identificeret tre hovedtyper af faktorer, der driver frafaldet: eksterne, relationelle og kursusrelaterede faktorer.

Eksterne faktorer

Nogle deltagere fortalte, at de faldt fra et recovery-kursus på grund af eksterne faktorer såsom mangel på tid, transportmuligheder eller sygdom. De ønskede at fortsætte på recovery-skolen og var frustrerede over, at det ikke var muligt for dem. Der var eksempelvis en deltager, som fik angst ved at tage offentlig transport, men som ikke havde andre muligheder for at transportere sig til kurset. Der var også en pårørende, som havde svært ved at deltage, da hun samtidig stod med ansvaret for et barn med psykisk sygdom.

Relationelle faktorer

Nogle deltagere oplevede uhensigtsmæssige relationer til undervisere eller medkursister. Det kunne være, at de oplevede, at en underviser var bedrevidende eller opfattede en medkursist som intimiderende. Nogle deltagere oplevede også, at deres medkursister var stigmatiserende. Nogle syntes, at interaktionen mellem underviserne og kursisterne var for hierarkisk, mens andre modsat ønskede mere styring fra underviserenes side.

Kursusrelaterede faktorer

Nogle deltagere oplevede, at det faglige niveau på kurserne var for lavt, fordi kurserne er designet, så alle kan være med. Andre oplevede, at det var grænseoverskridende, at det blev forventet, at man delte egne oplevelser, og at disse forventninger i kombination med følelsen af gruppepres gjorde, at de kom til at dele mere, end de havde lyst til. Endelig var der nogle, der beskrev deltagerne med fagprofessionel baggrund som fremmedgjorte, fordi de ikke havde et personligt behov for kurserne.

Anbefalinger

Med dette studie opfordrer vi til, at man overvejer, hvilke former for frafald der bør accepteres, og hvilke der kan og bør bekæmpes.

Frafald, der skyldes eksterne faktorer, kan og bør bekæmpes i det omfang, det er muligt. Her skal man tænke i praktiske løsninger. Deltagere, der bliver forhindret i at komme til kurset på grund af manglende transportmuligheder, kunne eksempelvis få hjælp af frivillige.

Frafald drevet af relationelle faktorer kan formodentlig forebygges ved, at man forbedrer deltagernes mulighed for at give udtryk for problemerne undervejs i kursusforløbet. I dag bliver deltagere rutinemæssigt bedt om at udfylde et evalueringsskema ved kursets afslutning, men her kan det være svært at skrive om en dårlig relation til en underviser eller medkursist, fordi vedkommende er i nærheden, mens skemaet bliver udfyldt, og kursisten skal tilmed aflevere skemaet direkte til underviseren.

Det kursusrelaterede frafald rummer en række dilemmaer. Måske vil det fastholde nogle deltagere, hvis man sænker forventningerne til, at man deler egne oplevelser. Dette risikerer dog også at ændre nogle grundlæggende principper i recovery-skolen. Ligeledes kunne man også indføre kurser særligt rettet mod dem, der ønsker et højere fagligt niveau. Men det vil stride imod princippet om, at kurserne er for alle. Det kursusrelaterede frafald kalder derfor på principielle overvejer af, hvordan man skal håndtere det.

Metode

Artiklen er bygger på et kvalitativt studie baseret på interviews med 14 personer, som er alle er faldet fra recovery-kurser. Gennem en tematisk analyse har vi identificeret tre hovedtyper af faktorer, der driver dette frafald.

Udgivelsens forfattere

  • Ditte AndersenAnna Kristine WaldemarSine Kirkegaard

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Danmarks Frie Forskningsfond
  • Samarbejdspartnere

    Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup, Region Hovedstaden
  • Publiceret i

    International Journal of Mental Health Nursing
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev