Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 14. NOV 2017
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Kommenteret tabelrapport

Udgivelsens forfattere:

  • Kasper Skou Arendt
  • Katrine Baunkjær
  • Beatrice Schindler Rangvid
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Elever, forældre, lærere og andre skolefolk har nogenlunde samme syn på skolereformen og dens virkninger i dag som for tre år siden. I lyset af reformen bør man være særligt opmærksom på bl.a. de sårbare elever og brugen af motion og bevægelse.

Denne rapport belyser skolebestyrelsesformænds syn på arbejdet i skolebestyrelsen og skolebestyrelsens rolle i 2017, tre år efter at folkeskolereformen trådte i kraft. Den viser bl.a., at 9 ud af 10 af skolebestyrelsesformænd oplever, at skolebestyrelserne har stor indflydelse på skolernes udvikling, og at skolerne har sat gang i initiativer, der lever op til skolereformen.

Rapporten er en del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner. 

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt skolebestyrelsesformænd foretaget i 2014 til 2017. 

De overordnede resultater af undersøgelsen er:

  • 87 pct. af skolebestyrelsesformændene vurderer i 2017, at skolebestyrelsen som helhed har stor indflydelse på den retning, skolen udvikler sig i. Det er en stigning i forhold til 2014, hvor det kun var 74 pct., der havde den vurdering.
  • 2 ud af 3 skolebestyrelsesformænd vurderer, at reformen styrker elevernes faglige udvikling, mens 40 pct. vurderer, at reformen styrker elevernes trivsel på skolen.
  • 9 ud af 10 formænd mener, at skolen har igangsat initiativer, der lever op til skolereformen, mens 8 ud af 10 mener, at skolens ledelse har en klar vision for implementering og det videre arbejde med reformen.
  • Overordnet er skolebestyrelsens samarbejde med andre aktører, fx skolens ledelse, lærere, kommunen eller det lokale foreningsliv, uændret i de år, reformen har stået på. Der er dog en tendens til, at skolebestyrelserne i 2017 oplever flere uenigheder med repræsentanter for kommunen end i de tidligere år.

Rapporten er en del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.

Udgivelsens forfattere

  • Kasper Skou ArendtKatrine BaunkjærBeatrice Schindler Rangvid

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev