Baggrund
Både i forskning og praksis er der behov for mere viden om, hvordan arkitektur og fysiske rammer påvirker velfærdsindsatser, såsom ældrepleje eller behandling i psykiatrien. Denne viden kan blandt andet bruges til
- at identificere best practice og evidens i forhold til, hvilke mekanismer der virker
- at identificere, hvor der mangler viden
- på sigt at skabe en ens forståelse, der går på tværs af fagligheder.
Forskningskortlægningen er udarbejdet for Realdania og indgår i deres strategiske satsning på at skaffe bedre viden om arkitektur, som gør en forskel for brugere af velfærdsinstitutioner, heriblandt især for socialt udsatte grupper.
Resultater
VIVE har kortlagt forskningen på fire områder, som repræsenterer centrale velfærdsinstitutioner:
- hospitaler og psykiatriske institutioner
- skole og dagtilbud
- ældreområdet
- udsatteområdet.
Kortlægningen formidler viden fra i alt 65 unikke studier, der med forskelligt metodologisk afsæt undersøger fysiske rammers betydning for brugerne af disse rum, bygninger og omgivelser.
Stor forskel på vidensniveauet mellem velfærdsområder
Kortlægningens hovedfund er, at viden om arkitekturens betydning i velfærdsindsatser findes, men er spredt på forskellige fagdiscipliner.
Der er store forskelle i mængden af litteratur på de forskelige velfærdsområder. Mens der findes relativt meget forskning på hospitals- og skoleområdet, er litteraturen mere sparsom på området for socialt udsatte. Dette skyldes primært to faktorer.
- For det første er meget af den eksisterende viden om fysiske rammers indvirkning baseret på den brede befolknings oplevelse af rammer, fx af skoler og hospitaler. Vi ved mindre om, hvordan særlige grupper som fx misbrugere eller hjemløse påvirkes af fysiske rammer.
- For det andet er der store forskelle mellem områderne på graden af enighed om, hvad man skal opnå med indsatserne. Mens enigheden på fx skoleområdet er relativt stor, er den mindre på området for udsatte. Den lavere grad af enighed om målet med indsatserne betyder, at der er færre forskningsinitiativer på disse områder.
Behov for fælles sprog
Kortlægningen konkluderer, at der især på området for samfundets mest udsatte borgere er et behov for at skabe større viden om fysiske rammers betydning. Endvidere er der behov for at skabe et fælles sprog og begrebsapparat, der gør det muligt at fokusere på relationen mellem fysiske og sociale dimensioner på tværs af fagdiscipliner. Forskningskortlægningen viser, at interessen for koblingen mellem den sociale og den fysiske dimension befinder sig i forskellige grene af socialforskningen samt i andre discipliner inden for arkitekturvidenskab, psykologi og neurovidenskab.
Strategisk tænkning og eksplicit konsensus omkring de ønskede mål
Kortlægningen afdækker et behov for en større konsensus om, hvad den ønskede effekt af en fysisk ramme skal eller bør være. Dette gælder især sociale indsatser, der inddrager viden om fysiske rammers betydning for grupper med komplekse behov.
Endelig anbefaler kortlægningen, at der fremover kommer større fokus på projekter, hvor de socialfaglige mål er tænkt strategisk ind i byggeriet. Det er nemlig en forudsætning for at kunne evaluere, i hvilken grad målene med byggeriet opfyldes.
Metode
Kortlægningen er baseret på en todelt litteratursøgning. Først har vi lavet et scoping study, dels for at kortlægge nøglebegreber på forskellige forskningsområder, dels for at få en indikation af omfanget af studier på flere forskellige relaterede felter. Dernæst har vi lavet en systematisk litteratursøgning, hvor relevante nøgleord fra det indledende scoping study systematisk blev brugt til at gennemgå litteratur på området.
Om denne udgivelse
Realdania