Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­30. januar 2018

Specialundervisning på folkeskoleområdet

Inspiration til den økonomiske styring

VIVE har kortlagt seks kommuners forskellige praksis inden for økonomistyring på området for specialundervisning. Analysen udpeger fire områder, som kommunerne bør have fokus på, når de videreudvikler styringen på området. Det drejer sig om faglig strategi, økonomistyringsmodeller, visitation og styringsinformation.

Eli Nørgaard , Marianne Schøler Kollin & Bo Panduro
Inklusion, Arbejdsmarked, Implementering, Administration, Børn og unge, Styring, Kommune, Forebyggelse, Organisering, Udsatte, Økonomi, Tidlig opsporing, Uddannelse, Folkeskole
Hent rapporten Specialundervisning på folkeskoleområdet

+ tilhørende materialer

Analysen peger på fire områder, som kommunerne bør have fokus på, når de skal videreudvikle den økonomiske styring af specialundervisning. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Marianne Schøler Kollin Senioranalytiker, Cand.scient.pol. M: 30 12 67 73 masm@vive.dk

Baggrund

Landets kommuner har forskellig praksis, når det gælder økonomistyringen på området for specialundervisning. VIVE har kortlagt praksis i seks kommuner, der styrer området på hver deres måde.

På baggrund af kortlægningen har VIVE udpeget fire områder, som kommunerne bør have fokus på, når de skal videreudvikle økonomistyringen på specialundervisningsområdet. 

Det er Partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringen, der har bedt VIVE om at udarbejde analysen på området. Resultatet af analysen er dels en rapport og dels en PowerPoint-præsentation, der giver et overblik over rapportens hovedkonklusioner, konkrete eksempler på praksis i kommunerne og spørgsmål til refleksion i egen kommune. Du kan også finde PowerPointen som pdf.

Konklusion

De fire fokusområder, som analysen peger på i videreudviklingen af økonomistyringen på specialundervisningsområdet, er faglig strategi, økonomistyringsmodeller, visitation og styringsinformation.

  • Faglig strategi: Kommunernes faglige strategier for at forebygge behovet for specialundervisning kan med fordel sætte en tydelig kommunal retning for, hvordan skolerne mest effektivt arbejder med forebyggelsen, og hvordan man på skoleområdet skal samarbejde med dagtilbudsområdet og familieområdet. Strategien kan understøttes ved at videreudvikle den kommunale tilbudsvifte og skabe overblik over, hvilke tilbud og tiltag de enkelte skoler anvender.
  • Økonomistyringsmodeller: De forskellige modeller til finansiering af specialundervisning har fordele og ulemper. Hvis specialundervisningen finansieres af en central pulje, har den enkelte skoleleder intet økonomisk incitament til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Det er derimod tilfældet i en decentral finansieringsmodel, hvor skolelederen finansierer (dele af) specialundervisningen. I den decentrale model er der – modsat den centrale model – imidlertid risiko for, at skolelederen undlader at indstille elever til specialundervisning alene af økonomiske grunde. VIVE vurderer, at fordelene overstiger ulemperne i den decentrale model, men at den skal sammentænkes med den lokale kontekst for at imødegå ulemperne.
  • Visitation: Kommunerne kan med fordel videreudvikle PPR’s (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) forebyggende arbejde. Det omfatter også krav til, hvornår og hvordan PPR skal inddrages på skolerne på de forskellige niveauer: ledelsen, teamet, enkeltundervisere og familien. Styringsmæssigt er det en fordel at nedbringe antallet af ad hoc-visitationer, så visitationerne så vidt muligt samles på faste tidspunkter.
  • Styringsinformation: Kommunerne kan med fordel samle nuværende information om indsatser og udgifter til et samlet overblik på tværs af indsatstyper – og anvende allerede tilgængelige data fra eksempelvis visitationen til systematisk afrapportering om udviklingen. Det vil desuden styrke opfølgningen, hvis man opstiller forudsætninger om aktiviteter og gennemsnitsudgifter. Endelig vil det forbedre prognoser, hvis man indsamler information om de indsatser, hvor der er stor sandsynlighed for, at det kan blive nødvendigt med specialundervisning.

Anbefalinger

VIVE udarbejdet en PowerPoint-præsentation med:

  • Overblik over rapportens hovedkonklusioner
  • Konkrete praksiseksempler fra kommunerne
  • Spørgsmål til refleksion i egen kommune.

Kommunerne kan bruge PowerPoint'en til at drøfte praksis i egen kommune og overveje, om konklusionerne og eksemplerne giver anledning til at overveje justeringer. Du kan hente PowerPointen som pdf.

Metode

Datagrundlaget for analysen består af centrale dokumenter og interview med en række aktører i seks forskellige kommuner, herunder: Skolechefen, økonomichef-/direktør, økonomikonsulenter, PPR-leder og PPR-medarbejdere, skoleledere, borgmester og formand for børn og unge-udvalget. Derudover har deltagerkommunerne deltaget i tre fælles workshops.

Læs mere

Analysen er den tredje i en række af analyser, som udgør et samlet økonomistyringsprogram initieret af Partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og Regeringen.

Første analyse var 'Kommunernes Økonomistyring 2016. En afdækning af kommunernes økonomiske resultater og økonomistyringspraksis'.

Anden analyse var 'Inspiration til økonomisk og faglig styring på det specialiserede børn og unge-område'.

Yderligere to analyser er sat i gang. Den ene omhandler økonomistyring på det specialiserede voksenområde. Den anden omhandler økonomistyring af indsatser, der går på tværs af flere sektorområder.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringen

Samarbejdspartnere:

Varde, Skive, Guldborgsund, Køge, Sønderborg og Gribskov Kommuner

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on soldiers

  2. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  4. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi april 2023

  5. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  6. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  7. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  8. Blogindlæg

    Video- og lydmonitorering kan give mere skånsom støtte og pleje

  9. Rapport

    Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune

  10. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os