Udsatte unge og civilsamfundet

Langt de fleste unge kommer overvejende godt ind i voksenlivet, men det er ikke alle. En del unge starter voksenlivet med at være uden for både uddannelses- og beskæftigelsessystemet, og ofte oplever denne gruppe unge forskellige former for sårbarhed og udsathed.

Politisk er der ambitioner om, at civilsamfundsorganisationer i partnerskaber med offentlige organisationer kan bidrage til, at denne gruppe kommer tættere på uddannelse og job. Dette bygger på en forventning til, at deltagelse i frivillige fællesskaber kan gøre mennesker i udsatte positioner bedre i stand til at mestre eget liv.

VIVE har gennemført denne videnskortlægning for Frivilligrådet. Videnskortlægningen bidrager med forskellige typer af viden om muligheder og begrænsninger for, at unge i den udsatte NEET-gruppe (Not in Employment, Education or Training) eller unge i udsatte positioner i bredere forstand kan deltage mere i beskæftigelse og uddannelse samt i forskellige civilsamfundsaktiviteter.

Der er to primære fokusser i videnskortlægningen:

• En statistisk afgrænsning af unge, der primært fokuserer på de unges socioøkonomiske og familiemæssige forhold, deres relation til uddannelse og beskæftigelse samt deres oplevelser af forskellige støtteformer i deres forløb
• Aktiviteter og organisationer i civilsamfundet, der arbejder for at inkludere unge i udsatte positioner.

Resultater

Mange barrierer for de mest udsatte i NEET-gruppe

De mest udsatte i NEET-gruppen har en række barrierer for deres veje ind i uddannelse eller beskæftigelse. Forskningen peger i forlængelse af dette på forhold, der fremmer de unges tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse. Det handler blandt andet om, at de unge har personlige og vedholdende relationer, både blandt professionelle og i private netværk, at de har mulighed for at prøve sig selv af i sammenhænge, hvor der ikke er meget faste krav eller forventninger, at de møder balance mellem pres og åbenhed, og at de er en del af fællesskaber – herunder fællesskaber, der ikke handler om det, som de ellers har svært ved. Dette er forhold, der på mange måder kendetegner aktiviteter i civilsamfundet.

Udsatte unge deltager sjældent i civilsamfundet

Der er en ulighed i deltagelse i civilsamfundet, hvilket betyder at dem, som er mest udsatte i forhold til beskæftigelse, også er dem, der deltager mindst i civilsamfundet. Det er således sjældent, at unge i udsatte positioner deltager. Men når de gør, oplever de som oftest at få udbytte af aktiviteterne, der kan foregå i regi af frivillige organisationer eller i partnerskaber mellem offentlige og frivillige. De unge oplever herigennem at få tilhørsforhold og fællesskab, nye og mere positive roller og ligeværdige relationer, og ofte gennemgår de også en personlig udvikling gennem frivillige aktiviteter.

Invitation og støtte er vigtig for deltagelse i civilsamfundet

Der er forskellige hæmmere og fremmere for, at der sker en inklusion af unge i udsatte positioner. Det fremmer inklusion, når organisationer inviterer og udviser en åbenhed både gennem personlige kontakter og gennem den fysiske placering af aktiviteter. Det fremmer også inklusion, når der tilbydes følgeskab til andre arenaer – for eksempel på kommunen, arbejdspladsen eller i uddannelsessystemet. Det kan også være vigtigt med forskellige støttefunktioner, eksempelvis personale, som hjælper med at ’matche’ en frivillig og en ung i en udsat position i en mentorordning. Det kan også være, at frivillige får træning eller supervision på deres arbejde med de udsatte unge. Det er nemlig særligt i arbejdet med mennesker i mere udsatte positioner, der er behov for tæt samarbejde med professionelle. Det har også betydning, at der ved afslutningen af en aktivitet er stabile voksenrelationer, som kan fastholde relationen.

Lønnet personale kan fastholde frivillige

Nogle studier peger på, at det at have lønnet personale er en fremmer for at fastholde frivillige i indsatser for borgere i udsatte positioner. Det kan for eksempel være en ledelse, der kan tage sig af alt det, som de frivillige ikke har lyst til at beskæftige sig med, såsom møder med en kommunal samarbejdspartner. Der kan også være behov for konfliktløsning i forhold til konflikter, der opstår mellem frivillige, eller frustrationer, som opstår mellem frivillige og deltagere i udsatte positioner.

Dilemmaer mellem professionalisme og frivillighed

Endelig findes i civilsamfundslitteraturen et væsentligt fokus på dilemmaer, der kan knytte sig til samarbejder mellem civilsamfundsorganisationer, frivillige, kommunale organisationer og unge i udsatte positioner. Nogle professionelle fra offentlige organisationer kan have behov for en høj grad af professionalisme og overholdelse af faglige normer omkring mødet mellem mennesker i den frivillige aktivitet. Det kan gå imod ønsket om åbenhed, medbestemmelse og frivillighed. Derfor er det vigtigt, at der er løbende og åben dialog om gensidige forventninger imellem deltagerne.

Metode

Undersøgelsen består af søgning i nyere offentliggjorte studier eller rapporter om unge i den udsatte NEET-gruppe og om civilsamfundsindsatser med og omkring borgere i udsatte positioner. Hovedvægten i søgningen omkring unge i NEET-gruppen er lagt på viden om indsatser, for eksempel i regi af en kommunal forvaltning, der har fokus på uddannelse, beskæftigelse eller trivsel. Hovedvægten i den fremsøgte civilsamfundslitteratur om borgere i udsatte positioner er lagt på erfaringer enten fra civilsamfundsaktiviteter i regi af en enkelt forening eller i samarbejde med en kommune. Samarbejder mellem mange forskellige aktører og organisationer er frasorteret.

Som del af den systematiske litteratursøgning er der fundet 1.565 studier, som efterfølgende er blevet screenet for relevans for denne undersøgelse. Heriblandt har vi udvalgt et mindre antal studier, og vi har disponeret rapporten efter udvalgte temaer, som er fremkommet i disse studier.