Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune

Konklusion

Godt 70 procent af de unge i Randers, der er på uddannelseshjælp, oplever, at de har økonomiske vanskeligheder. Omkring 20 procent oplever ikke problemer. Samlet set har syv ud ti unge gjort noget for at tilpasse økonomien: Ni ud af ti har skåret i deres leveomkostninger, og cirka halvdelen har planer om at skære (yderligere). De unge sparer over hele linjen, men særligt tøjbudgettet bliver skåret ned.

60 procent af de unge modtagere af uddannelseshjælp i Randers har sparet på deres boligudgifter – primært ved at flytte i en billigere bolig, flytte hjem til forældrene eller flytte sammen med en kæreste.

14 procent af de unge har optaget lån, men hovedparten har planer om at øge deres indtægter – enten ved at få et arbejde, gå i uddannelse eller få en elevplads. 18 procent har ingen planer i den retning.

Forskellige grupper af unge har lidt forskellige strategier, alt afhængigt af deres situation. For eksempel er åbenlyst uddannelsesparate, der ikke har været i kontakt med jobcentret før 1. januar 2014, mindre tilbøjelige til at ændre deres boligsituation end andre – formentligt, fordi de forventer kun at være kortvarigt på uddannelseshjælp.

Baggrund

Som led i kontanthjælpsreformen har en stor gruppe unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse fået reduceret deres forsørgelsesgrundlag, så de nu er på uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp.

Randers Kommune har derfor ønsket en kortlægning af, hvad de unge på uddannelseshjælp gør for at håndtere deres boligsituation. Hvilke strategier har de, og hvilke unge har hvilke strategier?

Projektet har haft to formål: 1) at give viden til kommunen om de unges strategier, så kommunerne kan tilrettelægge deres indsats bedre og 2) via spørgeskemaundersøgelsen at gøre de unge opmærksomme på, at de skal håndtere deres boligsituation.

Metode

Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune.  Svarprocenten er omkring 20, men de unge, der har svaret, ligner den samlede målgruppe på alder, køn, etnicitet, og hvorvidt de er uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate.

Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAM- databasen. For at svare på, hvilke unge der har hvilke strategier, er der gennemført en klyngeanalyse, der har identificeret fire grupper, der er relativt homogene i forhold til strategier.