Unrealized Potential: The Disparate Educational Pathways of Highly Qualified Working-Class

Undersøgelsen er registerdatabasebaseret, og Jens-Peter Thomsen har på dem, der var 25 år i 2008-2010 og havde opnået et karaktergennemsnit på mellem 9 og 10 efter den gamle skala ved deres studentereksamen. Blandt de unge, der havde mindst én universitetsudannet forælder, læste 85 procent videre på universitetet. Det gjaldt kun for 52 procent af de unge, der havde ufaglærte forældre. Idet man typisk opnår en højere indkomst ved at tage en universitetsuddannelse frem for en kortere uddannelse, vil både samfund og individ altså opnå en økonomisk gevinst, hvis man kunne få disse dygtige børn af ufaglærte til at søge ind på universitetet i samme grad som de dygtige børn af universitetsuddannede forældre.

Analysen afdækker desuden en række forskelle mellem de højt kvalificerede unge fra kortuddannede hjem, som påbegynder en universitetsuddannelse, og de, der ikke gør. Blandt andet finder man en stærk sammenhæng mellem sandsynligheden for at læse videre på en universitetsuddannelse og hvilken type job, den kortuddannede mor har: Hvis hun har været beskæftiget i ikke-manuelle jobs, som for eksempel på kontor eller har arbejdet med præcisionshåndværk, så stiger sandsynligheden for, at den unge læser videre. Samtidig øges sandsynligheden, hvis der har været personer i den udvidede familie - bedsteforældre, onkler, tanter eller ældre søskende - der selv har taget en universitetsuddannelse. Og endelig er unge, der har gået på et gymnasium, hvor mange generelt vælger at læse videre på universitetet, mere tilbøjelige til at tage en lang videregående uddannelse.

På baggrund af disse sammenhænge ville det være interessant nærmere at belyse, hvad der bestemmer unges uddannelsesforventninger og -ambitioner, og hvorvidt det er muligt at tilskynde flere dygtige unge fra kortuddannede hjem til at læse videre på universitetet.