Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­7. april 2021

Vidensopsamling om faglig ledelse på dagtilbudsområdet

At fastsætte en faglig retning og indhente, dele og aktivere faglig viden er centralt i faglig ledelse på dagtilbudsområdet. Det kan understøtte læringsmiljøer, der styrker børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det viser denne vidensopsamling om faglig ledelse på dagtilbudsområdet, som VIVE har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Nanna Høygaard Lindeberg , Louise Ladegaard Bro , Katrine Nøhr & Kira Solveig Larsen
Børn og unge, Dagtilbud, Kommune, Ledelse, Styring, Kommunalvalg
Hent rapporten Vidensopsamling om faglig ledelse på dagtilbudsområdet
Fastsættelse af den faglige retning samt deling og aktivering af faglig viden er centralt i faglig ledelse på dagtilbudsområdet Arkivfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Nanna Høygaard Lindeberg Projektchef M: 33 48 08 61 nali@vive.dk

Der er stor interesse for, hvilke faktorer der kan bidrage til en høj kvalitet i dagtilbud. I den forbindelse er det bl.a. relevant at have fokus på betydningen af den faglige ledelse.
VIVE har for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) udarbejdet en vidensopsamling om faglig ledelse af relevans for netop dagtilbud. Formålet med vidensopsamlingen er at tilvejebringe viden om faglig ledelse, som kan understøtte læringsmiljøer, der medvirker til at styrke børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vigtige ledelseshandlinger

Undersøgelsen har fokus på den formelle leders udøvelse af faglig ledelse. Den beskriver de konkrete ledelseshandlinger, som litteraturen fremhæver som betydningsfulde, når man bedriver faglig ledelse. Ligeledes beskrives, hvordan man kan systematisere og forstå handlingerne i relation til tre centrale temaer og syv tilhørende kerneelementer:

Tema 1 – Fastsætte en faglig retning:

  • Kerneelement 1: Sikre en fælles forståelse af faglig kvalitet
  • Kerneelement 2: Konkretisere den faglige retning

Tema 2 – Indhente faglig viden:

  • Kerneelement 3: Deling af faglig viden
  • Kerneelement 4: Udvikling gennem kurser og indsatser

Tema 3 – Aktivere faglig viden:

  • Kerneelement 5: Organiseret vejledning
  • Kerneelement 6: Spontan vejledning
  • Kerneelement 7: Opbakning og engagement

Vigtige rammer for faglig ledelse

En lang række forhold vedrører rammerne for udøvelsen af faglig ledelse. Den identificerede litteratur behandler især to ting: nemlig ledernes kompetencer for at udøve faglig ledelse samt forudsætningerne for at distribuere faglig ledelse til andre.

Temaer, kerneelementer og rammeforhold fremgår af nedenstående figur.

Temaer, kerneelementer, og rammeforhold med betydning for faglig ledelse. Kilde: VIVE

Behov for mere viden

I vidensopsamlingen identificeres også ”videnshuller” vedrørende faglig ledelse. Det er områder og spørgsmål, som der ikke foreligger undersøgelser eller forskning om samt områder og spørgsmål, hvor den aktuelle viden er overfladisk og/eller hviler på ganske få studier eller cases.

Metode

Rapporten bygger på en litteraturkortlægning. Forfatterne har udført en systematisk litteratursøgning for at opsamle viden om faglig ledelse af relevans for dagtilbudsområdet. Den gennemførte litteratursøgning inkluderede i alt 1.614 studier fra en søgning vedrørende faglig ledelse af dagtilbud og 952 studier fra en søgning vedrørende faglig ledelse af institutioner på det specialiserede børne- og ungeområde. Heraf er 73 vurderet relevante.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Nyhed

    Trappen

  4. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  5. Rapport

    Den gennemsnitlige kommune har overskud på regnskabet

  6. Rapport

    Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering

  7. Nyhed

    Polarisering og tilslutning til demokratiske normer

  8. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  9. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  10. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os