Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 11. MAR 2025

Who Cares about the Dying?

-Unpacking integration of palliative care and oncology in the Danish context

Udgivelsens forfattere:

  • Amalie Martinus Hauge
  • Didde Boisen Andersen
Download udgivelsen
Download udgivelsen
Der har gennem efterhånden mange år været enighed om, at det er vigtigt at integrere palliation tidligt i kræftforløb. I praksis lader det dog til at være svært at opnå den ønskede integration. Mange patienter med fremskreden kræft modtager fortsat såkaldt aggressiv behandling i deres sidste uger eller får ikke den specialiserede palliation, der vurderes relevant.
For at undersøge denne fastlåste situation har vi i dette studie analyseret de dokumenter og retningslinjer, der skal vejlede fagpersoner, som arbejder med denne patientgruppe. Ved hjælp af begrebet professional value scripts identificerer vi tre parallelle tilgange til integration af palliation i kræftforløb: den behandlingsorienterede tilgang, den medicinske palliation og den holistiske palliation.

Ved at udfolde de indlejrede forståelser af palliation og integration i disse scripts argumenterer vi for, at diskrepanser, mellem hvad man egentlig taler om, når man taler om integration af palliation, udgør en central udfordring for integration i praksis. Vi viser desuden, at det behandlingsorienterede scripts centrale placering i patientforløbene betyder, at dette script bliver gatekeeper for de andre.

Med andre ord kommer kræftbehandling som script til at være afgørende både for den symbolske og praktiske vurdering af, hvornår, hvordan og hvorvidt de andre scripts er relevante at involvere. Vi argumenterer derfor for, at hvis den fastlåste situation skal ændre sig, er det centralt ikke kun at fremhæve den symbolske værdi i integrationen, men også at skabe en praktisk og social infrastruktur, som placerer de andre scripts tættere på patientforløbene.

Udgivelsens forfattere

  • Amalie Martinus HaugeDidde Boisen Andersen

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Health Sociology Review
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev