Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. AUG 2025 - 30. JUN 2026
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ældre
  • Ledelse og implementering, Sundhed, Ældre

Borgernær ledelse af faste, tværfaglige og selvstyrende teams

Undersøgelsens deltagere:

  • Martin Sandberg Buch
  • Emmy Hjort-Enemark Topholm
  • Pia Kürstein Kjellberg
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ældre
  • Ledelse og implementering, Sundhed, Ældre
Mathilde Bech
Der er brug for opmærksomhed på lederes arbejdsvilkår, behov for kompetenceudvikling og ledelsespraksis i ældreplejen.
  • Martin Sandberg Buch

    Projektchef, cand.scient.adm.

    41 39 35 21
    mabu@vive.dk

VIVE undersøger, hvordan den borgernære ledelse i syge- og hjemmeplejen udfoldes i praksis, når medarbejderne er organiseret i faste, tværfaglige og selvstyrende teams. Målet er at give viden og inspiration til det fremadrettede arbejde med at udvikle den borgernære ledelse i relation til faste, tværfaglige og selvstyrende teams.

Vigtigheden af ledelse – samt de ændrede vilkår og krav til de ledere, der er tættest på borgerne – fremstår som et centralt fund i VIVEs hidtidige arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams.

Behovet for en ny form for ledelse hænger især sammen med, at:

  • De grundlæggende forandringer, som arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams samt den nye ældrelov indebærer, skaber et behov for stærke kompetencer i forandringsledelse.
  • Ønsket om mere selvstyring og faglig frihed betyder, at ledelsesstilen skal ændres – fra primært at være instruerende og problemløsende til i højere grad at være coachende og situationsbestemt.
  • Det øgede fokus på tværfaglighed kræver, at lederne styrker deres evner til at lede på tværs af faggrupper – også grupper med en anden faglig baggrund end deres egen.

I arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams har fokus indtil nu primært været på medarbejdernes nye hverdag og de rammer, der skal understøtte den. Vi har derfor opnået solid viden om, hvordan medarbejdere bedst støttes i arbejdet med faste, tværfaglig og selvstyrende teams. Til gengæld er ledernes opgaver, udfordringer og kompetencebehov i højere grad blevet overset.

Der er derfor brug for større opmærksomhed på ledernes arbejdsvilkår, deres behov for kompetenceudvikling og deres ledelsespraksis. Dette fremstår som et vigtigt, men endnu underbelyst og underprioriteret indsatsområde på det kommunale sundheds- og ældreområde.

Formål

Undersøgelsen gennemføres med fokus på kommuner, der i en længere periode har arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams, samt med fokus borgernære ledere, der har erfaringer med omstillingen og vurderes at lykkes godt. Med dette best-practice perspektiv skal undersøgelsen give inspiration og opmærksomhedspunkter, der kan anvendes i det fremadrettede arbejde med at udvikle den borgernære ledelse i relation til faste, tværfaglige og selvstyrende teams.

Metoder

Projektet kombinerer desk-research med kvalitative interviews og observation af de borgernære lederes dagligdag.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Martin Sandberg Buch
  • Projektmedarbejdere

    Emmy Hjort-Enemark TopholmPia Kürstein Kjellberg

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Trækningsretten – Sundheds- og Økonomiministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev