Homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse i 2025
Undersøgelsens deltagere:
Arbejdsmarked
Dagtilbud, skole og uddannelse
Socialområdet
Sundhed
Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse, Socialområdet, Sundhed

Baggrund
VIVE har tidligere udgivet rapporten ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse”, som var en af de første nationale, repræsentative undersøgelser af LGBT+-personers levevilkår i Danmark. Den viste, i tråd med tidligere analyser, at homo- og biseksuelle og transpersoner oftere end heteroseksuelle og ciskønnede, møder udfordringer i forhold til uddannelse, beskæftigelse, sundhed, sociale relationer samt oplevelser med diskrimination og vold.
Formål
Formålet med denne undersøgelse er at skabe et solidt og opdateret vidensgrundlag om homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. Undersøgelsen vil fokusere på sundhed, samfundsdeltagelse, sociale relationer, samt oplevelser med diskrimination og vold. Denne viden er særlig vigtig, fordi eksisterende undersøgelser ofte bygger på små eller selektive stikprøver,
hvilket gør det vanskeligt at tegne et dækkende billede. Undersøgelsen er målrettet LGBT+-personer, beslutningstagere, embedsværk, civilsamfund, forskere og fagprofessionelle og skal bidrage til at identificere udfordringer og uligheder, samt understøtte indsatser, der kan fremme trivsel, tryghed og lige muligheder for LGBT+-personer.
Metoder
Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelsen SHILD 2025 (Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark), der udsendes til en repræsentativ stikprøve på 38.000 personer. Spørgeskemaet omfatter blandt andet spørgsmål om seksuel orientering og kønsidentitet, foruden sundhed, samfundsdeltagelse, sociale relationer, samt oplevelser med diskrimination og vold.
Besvarelserne kobles med registerdata om for eksempel uddannelse og beskæftigelse. Denne kombination giver et solidt grundlag for at beskrive LGBT+-personers levevilkår og sammenligne med den øvrige befolkning. Med udgangspunkt i SHILD 2020 undersøges desuden udviklingen fra 2020 til 2025 for homo- og biseksuelle.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Miljø- og Ligestillingsministeriet