Hvordan kan samtalematerialer hjælpe børn og unge på krisecenter?
Undersøgelsens deltagere:
- Børn, unge og familie
- Socialområdet Børn, unge og familie, Socialområdet
Når et barn flytter på krisecenter, medfører det store forandringer og usikkerheder for barnet. Der sker et opbrud med den kendte hverdag. Måske barnet flytter væk fra familie og venner, og måske må barnet skifte børnehave eller skole.
Skift og opbrud med hverdagen kan være svære at forstå, sætte ord på og bearbejde. For at hjælpe børn, der flytter på krisecenter, med netop dette, igangsatte Esbjerg Krisecenter et projekt om at udvikle et dansksproget samtalemateriale til børn på krisecentre, som efterfølgende blev afprøvet i samarbejde med en række krisecentre i Region Syddanmark. Projektet mundede ud i samtalematerialerne ”Bo på krisecenter”, som består af en række materialer og vejledninger til børn og unge, mødre og medarbejdere på krisecentre.
Fokus på børn og unges oplevelser
VIVEs evaluering har til formål at undersøge, hvordan materialerne ”Bo på krisecenter” hjælper børn og unge til at forstå og bearbejde deres oplevelser med at flytte på krisecenter med deres mor. I evalueringen kommer vi primært til at have fokus på børnenes og de unges erfaringer og deres oplevelser med materialerne. Desuden vil vi se på behovet for eventuelle tilpasninger af materialerne.
Vi ved fra andre undersøgelser, at nogle børn på krisecentre har positive oplevelser med at tale om deres oplevelser og følelser. Modsat kan andre være tilbageholdne og usikre, når de skal tale med en voksen. De indsigter, vi får i denne evaluering, kan derfor bidrage med viden om, hvordan fagprofessionelle kan have samtaler med børn, der flytter på krisecenter, og hvordan samtalematerialerne ”Bo på krisecenter” kan understøtte denne samtale.
Metoder
Vi kommer til at basere evalueringen på interviews med børn og unge, mødre og krisecentermedarbejdere fra udvalgte krisecentre, som har anvendt materialerne.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Esbjerg Krisecenter med midler fra Ole Kirks Fond