Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. OKT 2025 - 30. SEP 2028
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Ældre

Hvornår forandrer tillid velfærden?

Undersøgelsens deltagere:

  • Lars Bo Pedersen
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Ældre
Mathilde Bech
Ph.d-projektet undersøger bland andet, hvad der skal til for, at tillid skaber reelle forandringer.
  • Lars Bo Pedersen

    Ph.d.-stipendiat

    28 72 45 98
    labp@vive.dk

Hvad skal der til for, at faglig autonomi og tillid kan skabe reelle forandringer? Et ph.d.-projekt undersøger tillidsbaseret styring og ledelse med særligt fokus på ældreplejen.

Frisættelse og øget faglig autonomi står centralt i debatten om udviklingen af den offentlige sektor. Der er et ønske om at give lokale ledere og medarbejdere større mulighed for at træffe beslutninger tæt på borgerne og anvende deres faglighed.

Men hvad er tillidsbaseret styring og ledelse egentlig? Og hvordan adskiller det sig fra andre måder at organisere og styre den offentlige sektor på? Det er der mindre klarhed over, og der er samtidig begrænset viden om, hvordan øget autonomi faktisk omsættes til ændret adfærd i organisationerne, og hvilke betingelser der skal være til stede, for at det lykkes.

I et ph.d.-projekt undersøger Lars Bo Pedersen, hvad tillidsbaseret styring og ledelse indebærer, hvordan den implementeres, og under hvilke betingelser den skaber reelle forandringer. Projektet har særligt fokus på ældreplejen. 

Frisættelse stiller nye krav

Et centralt dilemma er, at frisættelse ofte iværksættes oppefra, mens intentionen samtidig er, at løsninger og beslutninger i højere grad skal udvikles lokalt. Det stiller nye krav til både ledere, medarbejdere, forvaltninger og den organisatoriske kultur. Tidligere erfaringer peger desuden på, at frisættelse ikke alene kan opnås ved at fjerne regler, men kan kræve mere grundlæggende ændringer i roller, relationer og arbejdsformer.

Formålet med projektet er at skabe en mere præcis forståelse af tillidsbaseret styring og ledelse og undersøge, hvordan øget autonomi og tillid fungerer i praksis i velfærdssektoren.
Projektet undersøger blandt andet, hvordan tillidsbaseret styring og ledelse adskiller sig fra og spiller sammen med andre styrings- og ledelsesformer, og hvordan øget autonomi påvirker ledere og medarbejdere. Det undersøger også, hvilke organisatoriske og strukturelle forhold der understøtter eller begrænser implementeringen.

Et særligt fokus er på ledernes rolle: Hvad får ledere til faktisk at ændre deres måde at lede på, når de får større frihed, og hvilken støtte har de brug for fra forvaltningen og det politiske niveau?

Ældreplejen udgør projektets primære empiriske case, mens skoler og kommunale forvaltninger også indgår i undersøgelserne. Ambitionen er samtidig at udvikle viden med relevans for velfærdssektoren mere generelt.

Resultaterne kan være relevante for kommunale forvaltninger, ledere i velfærdsinstitutioner, politikere og faglige organisationer, som arbejder med reformer, frisættelse og udvikling af offentlig styring og ledelse. Projektet skal desuden bidrage til den internationale forskning på området og kan dermed også anvendes af forskere, der beskæftiger sig med offentlig styring, ledelse, autonomi og tillid. Projektet løber frem til 2028.

Metoder

Projektet kombinerer flere forskellige metoder for både at udvikle den teoretiske forståelse af tillidsbaseret styring og ledelse og undersøge, hvordan den fungerer i praksis.

En del af projektet består af teoretisk og begrebsligt arbejde, som skal afklare, hvad der kendetegner tillidsbaseret styring og ledelse, og hvordan denne tilgang adskiller sig fra beslægtede styrings- og ledelsesformer.

Der gennemføres desuden spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og medarbejdere i velfærdssektoren. Survey-data bruges blandt andet til at undersøge erfaringer med autonomi, tillid, styring og ledelse og til at analysere forskelle på tværs af organisatoriske sammenhænge.

Projektet anvender også survey-eksperimenter. Her undersøges det under kontrollerede betingelser, hvordan forskellige former for styring og rammesætning påvirker lederes vurderinger og forventede handlinger. Endelig trækker projektet på kvalitative interview, som giver mulighed for at undersøge lederes og andre aktørers erfaringer med frisættelse og tillidsbaseret styring mere indgående.

Kombinationen af teoretisk arbejde, spørgeskemadata, eksperimenter og kvalitative interview gør det muligt både at undersøge generelle sammenhænge og komme tættere på de processer og mekanismer, der kan forklare, hvorfor tillidsbaseret styring og ledelse får forskellige konsekvenser i forskellige organisatoriske sammenhænge.

VIVEs andel i projektet

Projektet er et ph.d.-projekt, der gennemføres i et samarbejde mellem VIVE og Syddansk Universitet (SDU). Projektet er organisatorisk delt ligeligt mellem de to institutioner.

Ph.d.-studerende Lars Bo Pedersen er tilknyttet både VIVE og SDU og indgår i forskningsmiljøerne begge steder. Projektets forskningsaktiviteter gennemføres på tværs af de to institutioner, og Lars Bo Pedersen varetager opgaver og deltager i faglige aktiviteter hos både VIVE og SDU. VIVE bidrager således både som forskningsmiljø og som aktiv part i gennemførelsen af projektet.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Lars Bo Pedersen
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev