VIVE evaluerer forsøgsordningen med Kulturpas
Undersøgelsens deltagere:
Børn, unge og familie
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Børn, unge og familie, Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Indsatsen er bygget op omkring to spor:
- et digitalt kulturpas med en samlet værdi på 2.000 kr., fordelt på omgange til brug på kultur- og idrætsaktiviteter
- 15 længerevarende forløb, der fokuserer på at styrke trivsel og tilknytning til uddannelse og/eller arbejdsmarkedet.
Målgruppen for indsatsen er unge mellem 15 og 24 år, som går på en forberedende grunduddannelse (FGU) eller står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet. Tidligere opgørelser har vist, at denne gruppe kan omfatte op mod 50.000 unge. En mindre kerne af disse unge, cirka 14.000, har længere perioder, hvor de står uden for uddannelse og beskæftigelse, hvilket gør vejen tilbage til uddannelse særlig vanskelig. Sammenlignet med andre unge, oplever unge i denne gruppe at være mindre tilknyttet samfundets fællesskaber.
Forskning viser, at kultur- og idrætsaktiviteter kan være med til at styrke social inklusion og trivsel blandt unge. Det kan ske ved at skabe rammer, hvor unge kan opbygge relationer, udvikle sociale kompetencer og generelt styrke deres mentale sundhed.
Formål
Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan Kulturpasset og de tilknyttede initiativer bidrager til at inkludere unge i målgruppen i meningsfulde fællesskaber.
Dette gøres konkret gennem at:
- Monitorere Kulturpassets anvendelse
- Undersøge virksomme mekanismer i indsatsens to spor
- Identificere styrker og udfordringer i forbindelse med implementering og anvendelse
- understøtte en vidensbaseret udvikling af Kulturpasset
Metoder
Undersøgelsen kombinerer kvantitative og kvalitative datakilder med henblik på at opnå et nuanceret og dækkende indblik i Kulturpassets virksomme mekanismer.
Det kvantitative design indebærer analyser af brugs- og transaktionsdata, mens det det kvalitative design anvender observationer, interviews og mobiletnografiske metoder i forbindelse med analysen af Kulturpassets to spor.
Kombinationen af metoder gør det muligt at lade de forskellige datakilder supplere og perspektivere hinanden, hvilket styrker både den analytiske dybde og den overordnede vurdering af Kulturpassets betydning og implementering.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Slots- og Kulturstyrelsen