Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 3. MAR 2023 - 3. MAR 2026

Campbell systematisk review om effekten af indsatser til sårbare familier med henblik på at forebygge anbringelse af børn uden for hjemmet

Undersøgelsens deltagere:

  • Nina Thorup Dalgaard
  • Anja Bondebjerg
  • Jens Dietrichson
  • Elizabeth Bengtsen
Projektet om effekten af forebyggelse i forhold til at undgå anbringelse af barnet forventes afsluttet i starten af 2025.
  • Nina Thorup Dalgaard

    Seniorforsker

    33 48 08 51
    nitd@vive.dk

VIVE Campbell undersøger effekten af forebyggende interventioner til sårbare familier med det formål at forhindre en potentiel anbringelse af barnet uden for hjemmet.

Et barns anbringelse uden for hjemmet kan være traumatisk for barnet såvel som for forældrene. En anbringelse udgør samtidigt en betydelig udgift for samfundet. Tidligere studier viser, at børn, der er anbragt uden for hjemmet, er i større risiko for at udvikle vanskeligheder senere i livet.

Tidligere anbragte børn har eksempelvis større risiko for at udvikle psykiske lidelser og misbrug samt at stå uden for arbejdsmarkedet, når man sammenligner med børn, der vokser op hos deres biologiske forældre. Da tidligere studier viser, at anbringelser uden for hjemmet ikke altid skaber bedre vilkår for alle børn i sårbare familier, er det vigtigt at undersøge effekterne af forebyggende indsatser målrettet udsatte familier med henblik på at forebygge, at børn må anbringes uden for hjemmet.

Udsatte familier omfatter blandt andet forældre med svære psykiske lidelser, funktionsnedsættelser, misbrug, økonomiske udfordringer og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Formål

Formålet med projektet er at foretage en systematisk indsamling af viden om effekten af forebyggende forældreinterventioner rettet mod familier i risiko for anbringelse af barnet uden for hjemmet. Det kan eksempelvis være indsatser som individuel terapi til forældre eller barn, familieterapi, økonomisk rådgivning, hjemmebesøg, fritidsaktiviteter eller støttepersoner.

Projektet vil undersøge, hvad der findes af viden om, hvorvidt disse indsatser virker i forhold til at forebygge en anbringelse af barnet uden for hjemmet. Projektet er relevant for alle med interesse i anbringelsesområdet.  

 

Metoder

Undersøgelsen er et Campbell-review, hvor VIVE systematisk og metodisk afdækker, hvad der findes af publiceret, international viden på området. Forventningen er, at der på baggrund af de indsamlede studier vil kunne gennemføres meta-analyser af studierne.

 

Det systematiske review forventes publiceret primo 2025.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Nina Thorup Dalgaard
  • Projektmedarbejdere

    Anja BondebjergJens DietrichsonElizabeth Bengtsen
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev