Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JAN 2020 - 31. DEC 2024
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed

Hvordan fungerer samskabelse i praksis for mennesker i socialt udsatte positioner?

Undersøgelsens deltagere:

  • Ditte Andersen
  • Sine Kirkegaard
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Hvordan skaber professionelle, frivillige og brugere indsatser for mennesker, der lever med komplekse sociale og psykiatriske udfordringer?
  • Ditte Andersen

    Professor MSO, ph.d., professor mso

    27 57 00 71
    den@vive.dk

Samskabelse er populært i Danmark og andre europæiske velfærdsstater. Kommuner, regioner og civilsamfund forsøger i stigende grad at samskabe velfærd på tværs af sektorer ved eksempelvis at inddrage frivillige i opgaveløsningen eller etablere privat-offentlige partnerskaber. Men hvordan fungerer samskabelse i praksis for mennesker i socialt udsatte positioner? Det undersøger dette forskningsprojekt.

Forskning viser, at samskabelse rummer potentialer til at nedbryde grænser mellem organisationer og i højere grad inddrage brugere og frivillige i løsningen af velfærdsopgaverne. Men vi mangler viden om, hvordan samskabelse fungerer som model for velfærd til mennesker, der for eksempel lever med svær psykisk sygdom, misbrug eller hjemløshed.

Formål

Vores forskningsprojekt undersøger, hvordan professionelle, frivillige og brugere skaber indsatser for mennesker, der lever med komplekse sociale og psykiatriske udfordringer. Professionelle, frivillige og brugere af velfærdsstatens tilbud har forskellig adgang til ressourcer som viden, ekspertise og autoritet, og det har stor betydning for deres muligheder for at deltage i samskabelse. Hvordan oplever et menneske med svære problemer en forventning om at være aktiv medskaber i eksempelvis psykiatriske indsatser? Hvordan oplever professionelle og frivillige at samskabe indsatser med socialt udsatte grupper? Og hvordan forhandler de forskellige deltagere deres roller, ansvar og opgaver, når samskabelse skal omsættes fra vision til hverdagspraksis?

Metoder

Forskningsprojektet løber fra 2020 og forventes afsluttet i 2024. Der er to spor i projektet.

Det første spor undersøger samskabelse af omsorg til mennesker i socialt udsatte positioner under coronakrisen. I denne del af projektet samarbejder vi med Jonas Toubøl og Hjalmar Bang Carlsen fra Københavns Universitet. Vi bruger kvalitative interviews og surveydata til at belyse, hvordan frivillige var og er med til at samskabe hjælp til medborgere i nød.

I det andet spor undersøger vi, hvordan samskabelse praktiseres på recovery-kurser. Recovery-kurser er et koncept, hvor patienter, pårørende, medarbejdere og frivillige samskaber kurser, der skal støtte mennesker i at komme sig eller leve bedst muligt med psykisk sygdom. Her bruger vi en kombination af kvalitative interviews og etnografisk feltarbejde til undersøge, hvordan samskabelse omsættes til praksis.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Ditte Andersen
  • Projektmedarbejdere

    Sine Kirkegaard

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Danmarks Frie Forskningsfond (DFF-FSE)
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev