Pia Kürstein Kjellberg

Undersøgelsen viser, at der er interesse for at bedrive klinisk forskning af høj kvalitet på regionshospitalerne.

GPs follow clinical guidelines to varying degrees across practices, regions and countries, but a review study of GPs' attitudes to guidelines found no systematic variation in attitudes between studies from different countries.

This study evaluates the agreement between reported use of interventions for patients with liver diseases and research evidence in Cochrane systematic reviews.

Syddjurs Kommune har udviklet et koncept for helhedspleje, hvor faste, tværfaglige og selvstyrende teams leverer personlig pleje, sygepleje og rehabiliteringsforløb til borgene i tolv geografiske områder. VIVEs evaluering finder stor opbakning til konceptet, selvom der fortsat er udfordringer med mange skiftende medarbejdere i hjemmet.

Social-, Bolig og Ældreministeriet har gennemført prøvehandlinger med samtilsyn på plejecentre i seks jyske kommuner. VIVEs evaluering finder både muligheder og barrierer indenfor rammen af eksisterende lovgivning. Vi opstiller tre modeller for fremtidens samtilsyn og anbefaler tid til udvikling og afprøvning inden ibrugtagning.

Tårnby Kommunes forsøg med to faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen har bidraget til at øge den oplevede faglige kvalitet af plejen og medarbejdernes trivsel. De positive erfaringer kommer særligt fra at være et mindre team, der planlægger ruterne selv, og som har sygeplejersker fuldt integreret i teamet.

Roskilde Kommune har udviklet en ny tilsynsmodel, der integrerer tilsynet efter forskellige lovgivninger, gør brug af nye dataindsamlingsmetoder og er forankret i lokale kvalitetsråd. VIVEs evaluering finder stor opbakning til den nye tilsynsmodel blandt borgere, medarbejdere, ledere, ældreråd og repræsentanter for civilsamfundet.

Der er ikke bare én, men mange forskellige BUM-modeller på ældreområdet, og resultatet er en fragmenteret indsats, der ikke altid modsvarer borgerens aktuelle behov. VIVE anbefaler forsøg med nærvisitation i tværfaglige teams og ny økonomisk styring med fokus på rehabilitering.

Syddjurs Kommune har omlagt hele ældreområdet efter inspiration fra Buurtzorg-modellen. Der er etableret selvstyrende borgerteams med sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, terapeuter og visitatorer. Erfaringerne med små, tværfaglige og delvist selvstyrende borgerteams er gode, men projektet er både udfordret af vikarer og teams, der er blevet for store.

Seks kommuner har arbejdet med udvikling af ældreområdet, bl.a. efter inspiration fra Buurtzorg-modellen. Hver kommune har bidraget med velfungerende byggesten til fremtidens ældreomsorg.

Haderslev Kommune har foreløbigt gode erfaringer med faste, tværfaglige og selvstyrende teams bestående af 8-10 medarbejdere, der arbejder med afsæt i Buurtzorg-modellen. Modellen er dog endnu ikke afprøvet ved fuld arbejdsbelastning.

Hjemmeplejen og plejecentre oplevede de nationale coronatiltag som menings- og virkningsfulde, men ønsker at blive ligestillet med det øvrige sundhedsvæsen, når værnemidler m.m. skal prioriteres i en kommende epidemi. Det fremgår af VIVEs rapport, der også peger på et behov for at opprioritere de kommunale hygiejneorganisationer.

Fra starten af covid-19-epidemien var det højt prioriteret at beskytte de ældre. Ikke desto mindre har der været udfordringer med adgang til test og værnemidler. Vaccinerne fremstår som den mest væsentlige årsag til, at der ikke var flere, der blev smittet og døde med covid-19, og hygiejne er et vigtigt indsatsområde i arbejdet mod fremtidige epidemier.

Danmark har klaret sig godt igennem covid-19-epidemien, når vi sammenligner med andre lande. Der er dog fortsat brug for at styrke hygiejneindsatsen på ældreområdet – og herunder personalets adgang til løbende faglig sparring og supervision, hvis vi skal forebygge udbrud med smitsomme sygdomme i fremtiden.

Praktiserende læger ser overvejende positivt på kvalitetsklynger som en mulighed for at arbejde med praksisnære og relevante emner, og klyngerne kan påvirke til ændret klinisk praksis og måder at organisere sig på inden for afgrænsede områder og med begrænsede effektstørrelser. Det viser VIVEs og Forskningsenhederne for Almen praksis’ rapport.

Kommunernes organisering af BUM-modellen gør, at medarbejderne oplever processerne omkring visitation af ældrepleje som bureaukratiske og tidstunge. Det viser VIVEs rapport, som også peger på muligheder for at effektivisere organisering og visitationsprocesser.

Borgerne oplever en bedre kontinuitet og et bedre tværfagligt samarbejde med afsæt i borgerens behov, når hjemmepleje og sygepleje leveres efter Buurtzorg-modellen. Forsøget i Ikast-Brande Kommune viser dog også, at der kan være udfordringer ved implementering i Danmark.

Hvordan organiserer kommunerne akutfunktionerne i hjemmesygeplejen? Hvilke typer borgere optager de mere end 3.200 midlertidige pladser? Og er hjemmesygeplejen og de midlertidige pladser på vej mod at blive drevet som ’små sygehuse’? Det er nogle af de spørgsmål, VIVEs kortlægning af det kommunale akutområde berører.

Praktiserende lægers arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling er kommet godt fra start i de såkaldte kvalitetsklynger. Klyngerne giver lægerne mulighed for faglige drøftelser og erfaringsudveksling, og flere læger tager læringen med hjem i praksissen.

Det er blevet mere uacceptabelt at køre bil i påvirket og/eller svækket tilstand. Danskernes holdning stemmer imidlertid ikke i alle tilfælde overens med deres oplyste adfærd i trafikken. Det viser en litteraturgennemgang, som VIVE har foretaget af danske studier af danskernes kultur omkring og holdninger til kørsel i påvirket og/eller svækket tilstand.

VIVE har foretaget en evaluering af kurser i alkohol, narko og trafik (ANT-kurser), som er obligatoriske for bilister, som ønsker at generhverve eller bevare kørekortet efter en frakendelse grundet spirituskørsel, narkotikakørsel eller kørsel i svækket tilstand, fx som følge af påvirkning af medicin, træthed eller sygdom. Formålet med evalueringen har været at give et solidt grundlag for at iværksætte et arbejde med at revidere undervisningsplanen for ANT-kurser.

I Fredericia kan borgere med handicap eller sindslidelser komme direkte ind til kommunen fra gaden og få hjælp med det samme. Hjælpen har fokus på forebyggelse, rehabilitering og peer-støtte. VIVE har evalueret forsøget et år efter projektopstart. Evalueringen viser, at både borgere og medarbejdere ser Din Indgang som en god forebyggende indsats, men at der er behov for en ekstra indsats over for de borgere, der ikke henvender sig af sig selv.

Der er forskel på, hvordan og hvorvidt innovation og kvalitetsudvikling er indarbejdet i regionenes udbud af den præhospitale indsats. Det viser en undersøgelse af de fem regioners seneste udbud på området. Undersøgelsen fokuserer på kvalitetsudvikling og innovation i udbuddene inden for teknologi, behandling, organisering og uddannelse.

Hjemmesygeplejen udfordres af en stigende opgavemængde og herunder et behov for at sætte fokus på rehabilitering og uddelegering af opgaver. Ved analyse af hjemmesygeplejen i Fredericia Kommune finder vi, at teamorganisering understøtter uddelegering, fordi sygeplejerskerne får bedre kendskab til social- og sundhedspersonalets kompetencer – og derfor lægger flere opgaver ud.

Rehabilitering i hjemmeplejen har været på dagsorden i ti år. Dette litteraturreview peger på, at rehabilitering kan føre til økonomiske besparelser, men også at implementeringen af rehabilitering er en lang og omfattende proces. 

Sygeplejersker spiller en vigtig rolle i arbejdet med rehabilitering på ældreområdet, men deres faglighed udnyttes ikke altid optimalt. Det kan derfor være en god ide at afklare hvilke typer af opgaver, sygeplejerskerne især skal være involverede i. Det viser KORAs gennemgang af en række danske undersøgelser.

Mennesker med autoimmune sygdomme oplever tydelige belastninger som følge af deres sygdom. En del af disse påvirker deres arbejds- og familieliv. Jo flere autoimmune sygdomme, jo flere belastninger – og jo større oplevelse af, at der er udfordringer i samarbejdet om diagnostik og behandling i det danske sundhedsvæsen.

Kommunerne står i dag med en lang række opgaver, der kræver lægefaglige kompetencer – især i forhold til ældre medicinske patienter, misbrug, psykiatri og lægefaglige vurderinger på fx arbejdsmarkedsområdet.

Parkinsonramte kan motiveres til at træne regelmæssigt og har gavn af at møde andre i samme situation som dem selv. Det viser en evaluering af rehabiliteringsindsatser til parkinsonramte, som KORA har gennemført for Parkinsonforeningen.

Danske Regioners nye handlingsplan ’Borgernes Sundhedsvæsen’ skal fremover i højere grad sætte patienten i centrum for beslutninger, arbejdsgange og service i sundhedsvæsenet. Dette notat er en del af grundlaget for den nye handlingsplan. I notatet giver personale på fire hospitaler deres perspektiver på, hvordan man styrker borgeren som partner.

Ofte står kulturelle forskelle i vejen for, at medarbejdere på tværs af regionale og kommunale institutioner får etableret et godt samarbejde om behandlingen af borgere med sindslidelse og misbrug.

Problemer med ventetid ved Akuttelefonen 1813 skyldes blandt andet problemer med vagtdækning og uklarhed blandt det sundhedsfaglige personale om opgaveløsningen. Det viser KORAs analyse af driftsmæssige udfordringer i Region Hovedstadens enstrengede, visiterede akutsystem foretaget i sommeren 2014.

Den hverdagsrehabiliterende indsats er blevet en fast del af de sundhedsfaglige faggruppers tankegang i hjemmeplejen i Esbjerg Kommune, men det er en tankegang, der fortsat skal fastholdes som fokusområde af både ledere og medarbejdere. En stor del af ledere og medarbejdere i Esbjerg Kommune er af den opfattelse, at Esbjerg-modellen for hverdagsrehabilitering ’Gør Borgeren til Mester’ og de enkelte værktøjer heri, giver mening i deres daglige arbejde og for borgerne.

Bedre og mere effektive akutte patientforløb kræver udvikling af nye, fælles ledelsesrum på tværs i akuthospitalet. Derudover skal topledelsen sikre, at tilrettelæggelsen af bedre akutte patientforløb bliver et anliggende for hele akuthospitalet. Endelig bør der tages initiativ til etablering af et selvstændigt speciale i akutmedicin. Det viser denne evaluering af et projekt om nye ledelsesformer på akutområdet.

Kvalitetsmål for akutmodtagelserne på sygehusene skal udvikles, så man kan sammenligne på tværs af sygehuse, og uden at det pålægger personalet flere administrative opgaver. Samtidig skal målingerne tage højde for konteksten, fx praktiserende lægers indlæggelsesmønster. Det viser en undersøgelse KORA har lavet af erfaringer med og holdninger til kvalitetsmål på akutmodtagelserne.

Hillerød Kommune har med projektet ’Aktiv i din Hverdag’ en ambition om at imødese fremtidens demografiske og økonomiske udfordringer ved at omlægge arbejdet i hjemmeplejen fra kompenserende hjælp til rehabiliterende hjælp. KORA har i en kvalitativ evaluering undersøgt, i hvilket omfang dette er lykkedes.

Fredericia Kommune har udviklet et nyt tilbud om rehabilitering, kaldet ”Trænende Hjemmehjælp”, til de borgere i hjemmeplejen, der ikke får tilbud om hverdagsrehabilitering.

Næsten alle landets kommuner tilbyder rehabilitering til deres ældre borgere. Det viser en ny kortlægning, som KORA har lavet for Socialstyrelsen. Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på kommunernes tilbud, og at der er udfordringer for kommunerne forbundet med at omlægge hjælpen til rehabilitering.

'Træning som Hjælp' i Odense Kommune har sat øget fokus på tværfaglig koordination og afslutning af borgerforløb i Odense Kommune.

Dette notat samler konklusionerne fra flere evalueringer og supplerer dem med oplysninger om pris og effekt af forskellige beredskabskomponenter.

En ny honorarstruktur baseret på fast løn kan ikke stå alene i forhold til de udfordringer, der er for almen praksis. Det er hovedkonklusionen på KORA’s evaluering af et forsøg med en ny honorarstruktur for almen praksis, der i perioden 1.1.2012 – 1.7.2012 er gennemført på Bornholm.

'Træning som Hjælp' i Odense Kommune har sat øget fokus på tværfaglig koordination og afslutning af borgerforløb i Odense Kommune.

Praktiserende læger oplever ikke, at kliniske vejledninger begrænser dem i deres udøvelse af kliniske skøn. Det er en af konklusionerne i denne rapport, der går tæt på de praktiserende lægers brug af kliniske vejledninger. 

TrygFonden, Danske Regioner, Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Region Sjælland besluttede at evaluere akutlægehelikopteren gennem et 1-årigt forsøg på Sjælland.

De seneste år er der kommet forøget fokus på at forebygge indlæggelser, særligt af ældre medicinske patienter. Dette både som følge af den øgede kommunale medfinansering af indlæggelser, og sundhedsaftalernes krav om at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser som led i det tværsektorielle samarbejde.

Fredericia Kommune har siden 2007 arbejdet på at ændre hjemmeplejen, så indsatsen i højere grad fungerer rehabiliterende end blot omsorgsgivende. 

Fredericia Kommune har gode erfaringer med Hverdagsrehabilitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter med basispersonalet i hjemmeplejen om rehabilitering af de ældre borgere, så borgerne videst muligt kan klare sig uden offentlig hjælp og støtte.

Fredericia Kommune har udviklet en organisatorisk model for Hverdagsrehabilitering, der har positiv effekt for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi. Der er tale om en nyoprettet, specialiseret hjemmeplejeenhed med høj terapeutnormering, der arbejder med rehabilitering af nye borgere med rehabiliteringspotentiale.

Intensive tilbud om støtte til organisationsudvikling koblet til økonomiske incitamenter kan give positive resultater i udviklingen af almen praksis. 

Selvom der i høj grad er enighed om de overordnede målsætninger for almen praksis, er regionernes erfaringer med at styre sektoren i fællesskab med de praktiserende læger blandede.

Fredericia Kommune har skabt opmærksomhed om et nyt koncept i hjemmeplejen, der går under betegnelsen ’Hverdagsrehabilitering’. Hverdagsrehabilitering har til formål at forsinke entreen i hjemmeplejen gennem en tværfaglig indsats i borgerens eget hjem og nærmiljø, der sætter borgeren i stand til selv at varetage dagligdagens opgaver.

Ændret arbejdstilrettelæggelse kan effektivisere CT-scanninger væsentligt!  

Sekretariatet for udvalget vedrørende almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen har bedt om en belysning af konkrete tiltag i udlandet, der bidrager til at sikre en effektiv organisering af almen praksis.

Efter opdrag af DanLite er de økonomiske, organisatoriske og patientrelaterede forudsætninger og konsekvenser ved etablering af et anlæg til partikelterapi i Danmark analyseret. 

Oplæg til brug for intern drøftelse i Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen, udarbejdet af Pia Kürstein Kjellberg og Susanne Reindahl Rasmussen, Februar 2008.

Et hundrede færre patienter pr. læge når de har fælles patientliste, hvilket giver tid til såvel faglige møder som hele og halve fridage. Der sker ingen egentlig subspecialisering i praksis med flere læger, men lægerne dækker hinanden ind ved fravær. 

At sikre kræftbehandling uden unødig ventetid kræver, at sygehusledelserne kommer på banen og påtager sig det overordnede ansvar. Det kræver central ledelse at koordinere på tværs af afdelinger, centre og sygehuse.

Denne rapport handler om et forsøg med at forbedre indsatsen over for akut syge og tilskadekomne borgere ved at tilbyde en hurtigere og mere kvalificeret hjælp i den præhospitale fase, dvs. før patienten ankommer til sygehuset. 

Hvorfor varierer klinisk praksis i behandlingen af leverpatienter mellem danske sygehuse – og hvilken rolle spiller kliniske retningslinjer for sygehuslægers behandlingsvalg? Disse spørgsmål diskuteres i Pia Kürstein Kjellbergs ph.d.-afhandling, som er baseret på et casestudie af to behandlingsmæssige kontroverser i behandlingen af leversygdomme.

Der er få, der modsætter sig det synspunkt, at dansk klinisk praksis skal være baseret på den bedste kliniske evidens. Det er derfor nærliggende at spørge, om dansk klinisk praksis er evidensbaseret? Og hvis ikke, hvor meget den afviger fra evidensen? Og hvorfor? Hvad kan man gøre for at fremme en mere evidensbaseret klinisk praksis? 

Der er i de senere år kommet øget fokus på demens, og der er sket en række initiativer med henblik på at sikre en tidlig indsats over for demenspatienter.

Der er pres på de danske sygehuse for at skabe forbedringer. Forbedringer ønskes ikke bare i produktivitet, fleksibilitet, kvalitet og patienttilfredshed, men også i medarbejdertilfredshed og mulighed for kompetenceudvikling.

Måske er tiden kommet til grundlæggende forandringer for at skabe forbedringer i det sammenhængende sundhedsvæsen. Det kan ske ved at etablere en markant styrket organisatorisk overbygning til almen praksis. Det skriver Pia Kürstein Kjellberg fra KORA i et debatindlæg, som har været bragt på Altinget. 

Et nyt VIVE-studie af borgernes og de pårørendes oplevelser af faste teams viser, at der fortsat er et stykke vej, før borgere og pårørende oplever den kontinuitet og sammenhæng, som en organisering i faste teams er tænkt at give. VIVEs studier giver tre gode bud på, hvorfor det forholder sig sådan, og hvad man lokalt kan gøre for at afhjælpe problemet.

Det vil være en klar fordel at implementere ældrereformen og sundhedsreformen på samme tid, så kommunerne undgår administrativt dobbeltarbejde, skriver Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive, i et indlæg til NB Ældre.

Når sygeplejen bliver integreret i helhedsplejen, giver det blandt andet mulighed for at skabe en mere helhedsorienteret digitalisering, som kan frigive tid, skriver projektchef Pia Kürstein Kjellberg i dette debatindlæg til NB Ældre.

Samtilsyn kan bidrage til at frigive tid fra bureaukratiske opgaver og skabe et bedre koordineret og mere meningsfuldt tilsyn for ledere og medarbejdere på plejehjem og i kommunerne. Der er brug for en fælles strategi til udvælgelse af plejehjem – og så ville det være oplagt også at introducere i hjemmeplejen, skriver projektchef Pia Kürstein Kjellberg i et indlæg til NB Ældre.

Sundhedsstrukturkommissionen bidrager til, at debatten om ældrereformen kan lukkes, samtidig med at den har åbnet for debatten om en kommende sundhedsreform. Det konkluderer Vive-forsker og opsummerer kommissionens modeller for et nyt sundhedsvæsen.

Der ligger store opgaver forude som følge af ældrereformen. Blandt andet med at sikre stærk digital understøttelse af teams og at få sygepleje integreret i helhedsplejen. Det skriver Pia Kürstein Kjellberg i seniormonitor.

Regeringens ambition om afbureaukratisering og helhedspleje er sympatisk – men helhed uden sygepleje giver ingen mening, når man tager afsæt i hjemmeplejen og plejecentrenes virkelighed, mener projektchef i Vive.

Borgere modtager hjælp efter flere forskellige paragraffer. Derfor skal et opgør med BUM-modellen følges op af fire konkrete indsatser, skriver Emmy Hjort-Enemark Topholm og Pia Kürstein Kjellberg i et debatindlæg til Altinget.

Ikke kun ældreminister Mette Kierkgaard (M), men også sundhedsminister Sophie Løhde (V) bør hjælpe til med opgøret med bureaukratiet i ældreplejen, skriver Emmy Hjort-Enemark Topholm og Pia Kürstein Kjellberg. De to områder hænger sammen i den kommende reformproces.

Buurtzorg-konceptet er en model, hvor leverandøren selv vurderer borgerens behov for hjemmepleje og får betaling per time. Der er mindst otte grunde til, at konceptet ikke behøver at være økonomichefens værste mareridt, skriver Mickael Bech, Pia Kürstein Kjellberg, Jakob Kjellberg og Martin Sandberg Buch i et debatindlæg på Altinget

Sosu-personalet er det kommunale sundhedsvæsens kernetropper. Derfor er det afgørende at huske dem og deres kompetencer, når vi drøfter en national kvalitetsplan for sundhedsområdet, skriver forsker og projektchef Pia Kürstein Kjellberg i et debatindlæg i Altinget.

Ældreministerens forsøg med selvstyrende teams i hjemmeplejen kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi har på ældreområdet, men det kræver samarbejde, ledelse og nye styringsmodeller, skriver projektchef Pia Kürstein Kjellberg i dette debatindlæg, der har været bragt i Altinget.

Selvstyrende teams, inspireret af den hollandske hjemmeplejeorganisation Buurtzorg, er fokus for ændringer i ældreplejen i mange danske kommuner. Selvstyrende teams kan potentielt bidrage til at skabe større sammenhæng for borgerne, bedre tværfagligt samarbejde, bedre arbejdsmiljø for de ansatte og måske endda mindre bureaukrati. Men modellen støder også på udfordringer og barrierer i en dansk kontekst, som vi vil se nærmere på i denne artikel.

KORA har designet en undersøgelse af den daglige brug af kliniske vejledninger i almen praksis.

Her er beskrivelsen af, hvordan man brugte en stor krise i en canadisk delstat, der på mange måder ligner Danmark, som afsæt for en konstruktiv udvikling og for styrkelse af samarbejdet om nutidens udfordringer. De canadiske og danske muligheder sammenlignes på en række områder.

Det mest spændende i meget udviklingsarbejde – og også i samarbejdet med patienter – er at søge indsigt i og forståelse af de rationaler og opfattelser af logik, som findes hos samarbejdspartneren.    

De praktiserende læger mødes med krav om udvidet kapacitet, mere koordination og højere kvalitet. Krav som betyder, at der er behov for reformer. Men hvordan reformerne skal se ud, er der ikke enighed om. Et bud kunne være, at man i en lægepraksis i fremtiden vil se forskellige faggrupper, ligesom antallet af praksis med flere læger vil stige.

Søren Møller og Dansk Selskab for Hepatologi (DASL) gennemgår i Ugeskriftet rapporten "Fra forskning til praksis". Rapporten konkluderer, at der er forskel på forskningsbaseret viden og klinisk praksis i behandlingen af leverpatienter og indbyder til diskussion om hvordan der kan skabes en mere evidensbaseret klinisk praksis.

Der er pres på de danske sygehuse for at skabe forbedringer. I Sygehuskommissionens betænkning "Udfordringer i Sygehusvæsenet" fra 1997 peges bl.a. på behov for at ændre arbejdstilrettelæggelse og nedbryde uhensigtsmæssige faggrænser for at sikre en højere grad af fleksibilitet.