Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 20. SEP 2023
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Potentiale i at få bedre fat i børn og unges interesse for og viden om science

  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Danske familier bruger mødet med naturen til at skabe fælles oplevelser med deres børn, så børnene kan begå sig i naturen, sanse den og at sætte pris på den
  • Hanne Søndergård Pedersen

    Tilbuds- og projektudviklingschef, cand.scient.pol.

    33 69 77 28
    hape@vive.dk

Danske familier bruger mødet med naturen til at skabe fælles oplevelser med deres børn, så børnene kan begå sig i naturen, sanse den og at sætte pris på den. Ny rapport giver skolernes naturfagsundervisning en viden til at gribe og bygge videre på den dannelse og interesse, som eleverne kommer med.

Den første runde af resultater fra SCOPE-undersøgelsen viser, at danske børn og unge har en masse science-kapital med hjemmefra i form af dannelse. Undersøgelsen har VIVE udført i samarbejde med Institut for naturfagenes didaktik (Københavns Universitet), Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Det nationale naturfagscenter Astra.

Skolen kan kombinere dannelse med uddannelse

Rapporten har også bud på, hvor skolens naturfag og undervisningsform kan udvikles til at bygge videre på værdien af det, som børnene har med hjemmefra af science-kapital.

Det er vigtigt, at børn og unge kan se, at naturvidenskab har noget med dem selv at gøre, hvis de skal opbygge det, vi kalder en science-identitet, og som blandt andet er at se fremtids- og jobmuligheder inden for natur, teknologi og sundhed.
Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor

Eksempelvis har undersøgelses- og problembasereret undervisning ofte begrænset plads. Måske kan muligheden i disse undervisningsformer for at støtte elevernes nysgerrighed bygge bro mellem elevernes medbragte interesse og naturfagenes science-indlæring af begreber, processer m.m. Eleverne oplever selv, at man skal være stille, høre efter, tage noter osv. for at slå til i naturfagene. De taler ikke så meget om, at det gælder om at være nysgerrig og undersøgende.

”Vi ser dog, at skolerne gerne vil arbejde undersøgende og problembaseret. Og der er mange gode eksempler på, at det sker derude. Men det tager tid at få det bredt ud. Det kræver nye ting af lærerne, og rammerne skal være til det,” siger chefanalytiker i VIVE Martin Hindsholm, der er medforfatter til rapporten.

Et andet tegn på, at børnenes science-dannelse har mulighed for at gribes bedre af skolens uddannelse er, at børnene har svært ved at se, at det, de lærer i skolen, har noget med dem selv at gøre uden for klasselokalet. Undersøgelsen finder et potentiale for, at undervisningen i højere grad kan knyttes til elevernes interesser, oplevelser og lokalmiljø. Det vil måske kunne hjælpe eleverne til at se, at de faktisk har ressourcer, og at deres oplevelser i hjemmet og fritiden har en værdi i naturfagene.

”Det er vigtigt, at børn og unge kan se, at naturvidenskab har noget med dem selv at gøre, hvis de skal opbygge det, vi kalder en science-identitet, og som blandt andet er at se fremtids- og jobmuligheder inden for natur, teknologi og sundhed,” siger lektor ved KU Henriette Tolstrup Holmegaard, som også har bidraget til udarbejdelse af rapporten.

Science og science-kapital

I SCOPE-projektet bruges begrebet science-kapital om den viden om, de holdninger til og de oplevelser med natur, teknologi og sundhed, som børn og unge bygger op gennem forskellige sfærer i livet.

Et godt billede på science-kapital er en rygsæk, som løbende fyldes op af viden, inspiration og erfaringer fra hjemmet, skolen, fritiden og hverdagen generelt. Rygsækkens indhold – eller børnenes science-kapital – har betydning for deres senere muligheder og valg i livet.

Socioøkonomisk baggrund får først betydning i skolen

Forældrenes uddannelsesbaggrund og indkomst har ikke så stor sammenhæng med deres børns science-kapital. Men viden fra mange tidligere undersøgelser viser, at forældrenes socioøkonomiske status typisk har stor betydning for hvordan børnene klarer sig i skolen.

”Det er et interessant resultat, som gør os nysgerrig på, hvordan science-kapital omsættes til skoleresultater og uddannelsesvalg. Det er noget af det, vi ser frem til at blive klogere på gennem de kommende målinger af science-kapital,” siger Martin Hindsholm.

Drenge tror mere på egne science-evner

Undersøgelsen viser, at der stort set ikke er forskel på drenge og pigers science-kapital. Til gengæld tyder undersøgelsen på, at flere drenge end piger har en stærk science-identitet, hvor de kan se sig selv i naturvidenskab. Drengene vurderer også i gennemsnit deres egne kompetencer højere end pigerne gør, selvom piger generelt klarer sig lige så godt, hvis ikke bedre, i naturfagene end drengene.

Ny viden giver nye muligheder

Denne første afdækning af børn og unges science-kapital, peger således på en række muligheder i skolernes undervisning til at understøtte og udvikle, at børnene kan forholde sig mere bredt til den teknologiske og videnskabelige udvikling og de samfundsmæssige og etiske problemstillinger, den rejser, men også at undervisningen tydeligere bliver knyttet til børnenes liv og verdenen omkring dem.

Mødet med science

Science-relaterede aktiviteter bliver integreret i hverdagen gennem familiernes understøttelse af børnenes interesser, som fx for Fenja, der går i 6. klasse:

”Jeg kan rigtig godt lide at bygge dyr og biler af pap og plastik, og det mest når vi for eksempel har fået nogen nye sko, og så gemmer vi så æskerne […] Jeg kan også godt lide at bare sy, og jeg kan bare i det hele taget godt lide at lave kreative ting. Og ja både min mor og far hjælper mig med det.”

Frederik fra 6. klasse fortæller om et forløb, de har haft om kronhjorten i natur/teknologi:

”[…] det interesserer mig ikke, og så… Jeg kan ikke bruge det til noget, og så er det sådan, kedelig undervisning, som der slet ikke bliver brugt til noget […}”

Når de unge i enkelte tilfælde kommer med eksempler på noget de har lært, som de har oplevet at kunne bruge uden for skolen er det ofte meget konkret, som Natascha fra 8. klasse siger:

“Der var engang, hvor jeg tænkte, det var heldigt, jeg havde lært det der. Men det var et eller andet, jeg snakkede med min far om, tror jeg. Og så havde vi en diskussion, og så endte jeg med at have ret, fordi jeg lige havde haft om bakterier i skolen. Jeg tror bare det var et navn eller sådan noget.”

Om SCOPE

Formålet med forskningsprojektet SCOPE er at understøtte, at alle børn og unge får lige muligheder for at opbygge ressourcer inden for natur, teknologi og sundhed. Det gøres ved at indsamle og analysere både kvantitative og kvalitative om, hvordan børn opbygger ressourcer til at vide, mene og gøre noget i forhold til science-fagene.

SCOPE-projektet løber frem til 2026 med mulighed for forlængelse til 2030. I projektperioden følges eleverne på ca. 100 grundskoler og ca. 40 gymnasier og alle landets erhvervsskoler.

SCOPE udføres i et samarbejde mellem en række partnere:

  • VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
  • Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet
  • Københavns Professionshøjskole
  • VIA University College
  • Det nationale naturfagscenter Astra

SCOPE er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om SCOPE-projektet

Læs mere om SCOPE-projektet

Rapport
21. SEP 2023

Børn og unges science-kapital

  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Projektforløb

SCOPE

Hvorfor har nogle børn en levende interesse i science-fagene natur, teknologi og sundhed, mens andre synes de er kedelige? Og hvordan kan vi give alle børn og unge lige gode muligheder for at opbygge de ressourcer på science-området, der kan hjælpe dem i voksenlivet? Det er fokus i forskningsprojektet SCOPE, der afdækker de faktorer, der former unges forhold til science – både i skolen, i hjemmet og i hverdagen i øvrigt. Projektet er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.

Rapport
1. MAJ 2023

Udvikling af et redskab til måling af science-kapital

  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev