SCOPE

Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Hvorfor har nogle børn en levende interesse i science-fagene natur, teknologi og sundhed, mens andre synes de er kedelige? Og hvordan kan vi give alle børn og unge lige gode muligheder for at opbygge de ressourcer på science-området, der kan hjælpe dem i voksenlivet? Det er fokus i forskningsprojektet SCOPE, der i de kommende år skal afdække de faktorer, der former unges forhold til science – både i skolen, i hjemmet og i hverdagen i øvrigt. Projektet er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.

Baselinerapport

Børn og unges science-kapital

21. september 2023 udkom den første rapport med resultater fra SCOPE-projektet. 

Rapporten peger på, at der er potentiale i at få bedre fat i børn og unges interesse for og viden om science.

Læs mere om rapporten

Kort om SCOPE

SCOPE – børn og unges science-kapital

På alle danske skoler kan man finde børn, der elsker natur, teknologi og sundhed og børn, der synes, det er kedeligt og helt uden sammenhæng til deres hverdag. Og al forskning peger på, at forskellene ikke er tilfældige, men at der tværtimod er en vis systematik i dem.

I SCOPE-projektet afdækker vi, hvordan denne systematiske ulighed opstår. Hvilke faktorer er på spil, når børn og unge i forskellig grad opbygger ressourcer til at vide, mene og gøre noget i forhold til natur, teknologi og sundhed? Og hvilken forskel gør hjemmet, forældrene, vennerne, fritidsinteresserne for, om man oplever science-området som interessant og relevant?

Den viden, vi indsamler i SCOPE, kan vi bruge til at tilrettelægge indsatser, der kan udligne de sociale, etniske og kønsmæssige forskelle i børn og unges forhold til science-området.

Naturvidenskab og ”science-kapital” – læs mere om projektets begreber

Lige muligheder

Men skal alle børn interessere sig for natur, teknologi og sundhed? Er det ikke okay, at nogen interesserer sig for noget helt andet?

Jo, det er det. Men uanset deres interesser vokser alle børn vokser op i et samfund, hvor den teknologiske udvikling spiller en central rolle i alle menneskers liv. Som voksne borgere og fremtidige beslutningstagere skal de kunne forholde sig kritisk og engageret til de dilemmaer, udviklingen skaber, og det kræver ressourcer på science-området. Derfor skal børnene have lige muligheder for at opnå de ressourcer.

Lige muligheder er også vigtige, fordi vi har brug for alle typer kompetencer og baggrunde i de faglige miljøer, hvor udviklingen drives. Når nogle børn og unge systematisk vælger science fra, betyder det, at der er grupper i samfundet, som bliver afskåret fra gode jobs, viden, interesser, oplevelser og samtaler, de ellers ville have haft mulighed for.

Det betyder også, at der kommer mindre mangfoldighed blandt ingeniører, læger og naturvidenskabsfolk, og at samfundet går glip af vigtige stemmer og perspektiver på de udfordringer, som i fremtiden kalder på naturvidenskabelig viden og teknologiske løsninger.

Formål

Formålet med forskningsprojektet SCOPE er at understøtte, at alle børn og unge får lige muligheder for at opbygge ressourcer indenfor natur, teknologi og sundhed. Det gør vi ved at indsamle og analysere data – både kvantitative og kvalitative – om, hvordan børn opbygger ressourcer til at vide, mene og gøre noget i forhold til science-fagene.

På baggrund af den kvalitative data vil vi undersøge udviklingen af børn og unges science-kapital, science-identitet og science-dannelse som et samspil mellem forskellige faktorer i deres liv.

Læs mere om projektets begreber 

På baggrund af den kvantitative data vil vi udvikle et forskningsbaseret måleredskab, der fremover kan bruges til at vurdere virkningen af initiativer og projekter på det naturfaglige område. På den måde vil forskere og praktikere få bedre indsigt i, hvordan vi bedst hjælper alle børn og unge til at opbygge de ressourcer på science-området, der kan hjælpe dem i voksenlivet.

Med SCOPE-projektet vil vi også få et datasæt, der fremover kan bruges til forskning i børn og unges forhold til natur, teknologi og sundhed.

Læs mere om proces og tidsplan for projektet

Det kan vi bruge SCOPE til

  • Beslutningstagere og politikere får mulighed for at tilrettelægge mere målrettede indsatser, der kan understøtte børn og unges lige muligheder for naturvidenskabelig indsigt og dannelse
  • De skoler, der deltager i SCOPE, får ny viden om elevernes forskellige forudsætninger, viden og interesser, der kan bruges i alle skolens fag – og de får inspiration til nye måder at engagere alle børn og unge i undervisningen
  • Forskere får et nyt redskab til at evaluere virkningen af indsatser og praksis på naturfagsområdet

Sådan gør vi

SCOPE-projektet løber frem til 2026 med mulighed for forlængelse til 2030.

I projektperioden følger vi eleverne på ca. 100 grundskoler og ca. 40 gymnasier og alle landets erhvervsskoler. På grundskolerne følger vi eleverne i 3.-, 6.- og 9.-klasserne samt til lærere og elever. På gymnasier og erhvervsskoler deltager elever i 2g. eller svarende dertil.

SCOPE-projektet har en kvantitativ og en kvalitativ del.

Spørgeskemaer

Den kvantitative data indsamles via spørgeskemaer, som udsendes to gange – i 2022 og 2025. De elever, der går i de små klasser ved projektet start, vil altså nå at deltage i begge runder, og det giver en værdifuld indsigt i de faktorer, der over tid præger børnenes forhold til natur, teknologi og sundhed. Hvis projektet forlænges, vil der være en tredje runde af spørgeskemaer i 2028.

Interview

Den kvalitative data indsamles via en række interview med lærere og elever, der kan give yderligere nuancer om børnenes oplevelser og skolens arbejde med natur, teknologi og sundhed.

Det spørger vi om

I SCOPE fokuserer vi på 10 områder, når vi afdækker, hvad børnene ved, mener og gør i forhold til science, dvs. natur, teknologi og sundhed.

  • Selvvurderede færdigheder. Hvor gode synes børnene selv, de er til science?
  • Holdninger og værdier. Synes børnene, science er vigtig og spændende?
  • Familiens færdigheder og viden. Hvor interesserede er familien i science?
  • Rollemodeller. Hvem kender børnene, der er interesserede i science?
  • Kommunikation. Hvad hører børnene fra venner og familie om science?
  • Undervisning. Oplever børnene, at naturfagsundervisningen er spændende og vedkommende?
  • Aktiviteter udenfor skolen. Hvor ofte møder børnene science på fx museer, Zoo eller hjemme?
  • Medieforbrug. Hvordan og hvor meget møder børnene science i film, bøger og online?
  • Viden om brug. Hvad oplever børnene, science kan bruges til, også jobmæssigt?
  • Aspirationer. Vil børnene gerne selv arbejde med science i fremtiden?

Science og science-kapital

I SCOPE-projektet bruger vi begrebet science om det naturvidenskabelige område i bredeste forstand, dvs. emner indenfor natur, teknologi og sundhed.

Begrebet science-kapital bruger vi om den viden om, de holdninger til og de oplevelser med natur, teknologi og sundhed, som børn og unge bygger op gennem forskellige sfærer i livet.

Et godt billede på science-kapital er en rygsæk, som løbende fyldes op af viden, inspiration og erfaringer fra hjemmet, skolen, fritiden og hverdagen generelt. Rygsækkens indhold – eller børnenes science-kapital – har betydning for deres senere muligheder og valg i livet.

At bruge begrebet kapital i denne sammenhæng er inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Han definerede kapital som legitime, værdifulde og omsættelige ressourcer, som kunne give sociale fordele inden for specifikke felter – fx uddannelse.

Inspiration fra britisk forskning

Begrebet science-kapital blev brugt første gang af Louise Archer, som er professor i sociologi ved University College London. Hun har ledet en undersøgelse af science-kapital blandt britiske skolebørn, som er en væsentlig inspirationskilde for SCOPE-projektet.

Læs mere om det britiske forskningsprojekt her

I Danmark har bl.a. det nationale naturfagscenter Astra beskæftiget sig med science-kapital.

Læs Astras informationsmateriale om science-kapital

Forstå science-kapital på 2 minutter

Denne britiske animationsvideo fra Enterprising Science forklarer, hvad science-kapital er, og hvorfor det er vigtigt at få viden om.

Projektets ordbog

  • Science forstår vi som det naturvidenskabelige område i bredeste forstand, dvs. emner indenfor natur, teknologi og sundhed.
  • Science-kapital forstår vi som den viden om, de holdninger til og de oplevelser med natur, teknologi og sundhed, som en person bygger op gennem forskellige sfærer i livet.
  • Science-dannelse forstår vi som en persons brug af disse ressourcer til at udvide sin horisont, tage stilling, danne meninger og agere med – dvs. hvordan man bruger sin science-kapital til at vide, mene og gøre noget.
  • Science-identitet forstår vi som en person syn på sig selv, som også formes af andres syn, som én, der har – eller ikke har – viden, interesse og/eller fremtidsmuligheder inden for natur, teknologi og sundhed.

Skal jeres skole deltage?

I januar 2022 kontakter vi første gang de skoler og ungdomsuddannelser, vi vil bede om at deltage i SCOPE-projektet. Vi kontakter ca. 400 uddannelsesinstitutioner baseret på et repræsentativt udtræk fra Danmarks Statistik.

Hvis I på jeres skole vil høre mere om projektet eller er interesserede i at deltage, hører vi meget gerne fra jer.

Din skole skal deltage i SCOPE, hvis

  • I med et minimalt brug af lærertid vil bidrage til et vigtigt forskningsprojekt
  • I vil have en unik viden om jeres elevers forskellige læringsforudsætninger, der kan bruges i alle fag.

De står bag

SCOPE udføres i et samarbejde mellem en række partnere:

  • VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
  • Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet
  • Københavns Professionshøjskole
  • VIA University College
  • Det nationale naturfagscenter Astra

SCOPE er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.

Centrale interessenter

SCOPE følges af en lang række centrale interessenter og aktører. De er alle repræsentereret i SCOPEs referencegruppe, som følger projektet og har til formål at kvalificere anvendeligheden af SCOPE