Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 25. JUN 2026
  • Sundhed
  • Ældre
  • Sundhed, Ældre

Hvor du vokser op påvirker tandsundheden som ældre

  • Sundhed
  • Ældre
  • Sundhed, Ældre
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
  • Jakob Kjellberg

    Professor, cand.scient., m.sc. Health Econ

    42 80 19 15
    jakj@vive.dk
  • Karen Johanne Boisen Manniche

    Kommunikationskonsulent

    29 13 80 49
    kajm@vive.dk

Adgang til skoletandpleje og fluor i drikkevandet under opvæksten har betydning for tandsundheden som ældre. Det peger på, at geografiske og strukturelle forhold tidligt i livet kan spille en afgørende rolle for tandsundheden mange årtier senere, viser en VIVE-undersøgelse.

Manglende adgang til kommunal skoletandpleje og et lavt fluorindhold i drikkevandet under opvæksten har langvarige konsekvenser for tændernes sundhed. Samtidig har personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet markant højere risiko for dårlig tandsundhed som ældre.

Vores analyse peger på, at geografiske og strukturelle forhold under opvæksten spiller en væsentlig rolle for tandsundheden som ældre – og måske endda en større rolle end brugen af tandlægeydelser senere i livet."
Jakob Kjellberg, professor i VIVE.

Det viser en undersøgelse fra VIVE i samarbejde med analysevirksomheden i2minds og Københavns Universitet med finansiering fra VELUX FONDEN.

"Ulighed i tandsundhed handler ikke kun om vaner, livsstil og økonomi i voksenlivet. Vores analyse peger på, at geografiske og strukturelle forhold under opvæksten spiller en væsentlig rolle for tandsundheden som ældre – og måske endda en større rolle end brugen af tandlægeydelser senere i livet," siger Jakob Kjellberg, professor i VIVE.

Undersøgelsen viser, at blandt 70-årige er risikoen for dårlig tandstatus omkring 30 procent højere for personer, der ikke havde adgang til kommunal tandpleje som børn. Samtidig har ældre, der er vokset op i områder med mere fluor i drikkevandet, 30-50 procent lavere risiko for dårlig tandstatus end danskere opvokset i områder med mindre fluor i drikkevandet.

Sundere tænder betyder ikke altid mindre behandling

Undersøgelsen viser betydelige sociale forskelle i tandstatus. Blandt 60-årige har langtidsledige og førtidspensionister markant dårligere tandstatus end andre, mens tandstatus forbedres i takt med højere indkomst og mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samtidig peger analysen på, at tandstatus blandt ældre danskere generelt er blevet markant bedre gennem de seneste årtier. Når flere beholder deres egne tænder øger det behovet for tandbehandling.

”Man kunne tro, at bedre tandstatus blandt fremtidens ældre vil reducere behovet for tandbehandling. Men når flere ældre beholder egne tænder og samtidig lever længere, ofte med kroniske sygdomme, der kan påvirke tandsundheden, vil behovet for tandlægebistand ikke nødvendigvis falde,” siger Jakob Kjellberg.

Læs hovedresultaterne
Læs rapporten

Danskernes tænder i tal

Børns tandsundhed følges tæt gennem den kommunale skoletandpleje, som blev lovpligtig i 1972. Der findes ikke tilsvarende landsdækkende registreringer af voksnes tandsundhed. 

VIVEs undersøgelse giver ny viden om sociale, strukturelle og geografiske forskelle i ældres tandsundhed og brug af tandpleje gennem livet.

  • Blandt 70-årige er risikoen for dårlig tandstatus cirka 30 procent højere for dem, der ikke havde adgang til kommunal skoletandpleje som børn.
  • Personer, der er vokset op i områder, hvor drikkevandet indeholder mere end 0,3 milligram fluor per liter, har 30-50 procent lavere risiko for dårlig tandsundhed som ældre end personer, der er vokset op i områder med mindre fluor i drikkevandet.
  • 60-årige langtidsledige og førtidspensionister har 70 procent højere risiko for dårligere tandstatus sammenlignet med mellemindkomstgruppen.
  • Omkring 1 ud af 10 ældre har ikke haft kontakt med tandlægen i de seneste ti år.
  • Personer, der har været enlige gennem de seneste ti år, har 20 procent højere risiko for dårlig tandstatus.
  • Mænd har 10 procent højere risiko for dårlig tandstatus end kvinder.
  • Dårlig tandstatus hænger sammen med en højere forekomst af kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdom, diabetes, lungesygdom og psykisk sygdom.

Hvad er forskellen på tandsundhed og tandstatus?

Tandstatus
Den fysiske og objektive tilstand af tænderne. Det kan for eksempel være, hvor mange egne tænder en person har tilbage, eller om der er tegn på tandtab og andre skader på tænderne.

Tandsundhed
Den overordnede sundhedstilstand i mund og tænder. Tandsundhed omfatter ikke kun antallet af tænder, men også deres funktion. Det handler blandt andet om smerter, tyggeevne og livskvalitet.

Relateret indhold

Rapport
25. JUN 2026

Ældres tandsundhed i et livsforløbs- og ulighedsperspektiv

  • Sundhed
  • Ældre
  • Sundhed, Ældre
Rapport
17. FEB 2023

Tandplejebrug blandt ældre i Danmark

  • Ældre
  • Sundhed
  • Ældre, Sundhed
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev