Kvalitet på børne- og ungehjem handler om mere end rammer og normering

Anbringelse på et børne- og ungehjem er en af de mest indgribende sociale indsatser, der kan iværksættes over for børn og unge. Alligevel mangler der fortsat systematisk viden om, hvad der konkret kendetegner kvalitet på anbringelser.

En ny undersøgelse fra VIVE samler eksisterende forskning, erfaringer med kvalitetsmodeller og viden om data på området. Undersøgelsen peger på, at ingen enkelte mål kan give et dækkende billede af kvaliteten. Rammerne omkring anbringelsen, den faglige og relationelle praksis og resultaterne for børn og unge må ses i sammenhæng.

”En udfordring er, at det ofte er lettere at måle kvalitet i rammer og normeringer end den kvalitet, der ligger i relationer mellem personale og børn og unge. Det er vigtigt at se forskellige typer viden i sammenhæng, hvis vi vil have et mere dækkende billede af kvalitet,” siger projektchef Katrine Iversen, der står i spidsen for undersøgelsen.

Kvalitet har flere dimensioner

Undersøgelsen tager afsæt i tre dimensioner af kvalitet: struktur, proces og resultat.

Strukturel kvalitet handler blandt andet om normering, medarbejdernes kompetencer og stabilitet samt de fysiske rammer. Proceskvalitet handler om den faglige og relationelle praksis i hverdagen – fx om børn og unge mødes med omsorg, respekt og inddragelse. Resultatkvalitet handler om, hvilken betydning anbringelsen har for deres trivsel, udvikling og livsmuligheder. 

På tværs af de tre dimensioner tager undersøgelsen udgangspunkt i barnets bedste. Børn og unges egne erfaringer er en vigtig kilde til viden om kvalitet – blandt andet om deres oplevelse af tryghed, relationer, omsorg og inddragelse. 

”Man kan ikke forstå kvalitet alene ved at se på objektive forhold, såsom normeringer og medarbejdernes kompetencer. Det er også nødvendigt at se på, hvad der faktisk sker i hverdagen, hvordan børnene og de unge oplever anbringelsen, og hvilken betydning den får for deres trivsel og udvikling,” siger projektchef Katrine Iversen.

Relationer og stabilitet har betydning

Rapporten peger på, at tilstrækkelig normering, stabilitet blandt medarbejdere i børne- og ungegruppen samt små, overskuelige enheder generelt er positivt forbundet med kvalitet. Samtidig viser forskningen, at kvalitet i høj grad skabes i den daglige interaktion mellem børn, unge og voksne. Det er vigtigt, at de voksne opleves som forudsigelige, støttende, inddragende, omsorgsfulde og respektfulde. Også muligheden for at bevare relationer til familie, venner og netværk har betydning. 

Eksisterende viden og data kan bringes bedre i spil

Undersøgelsen viser samtidig, at Danmark allerede har en række data, som kan bidrage til at belyse kvalitet mere systematisk. Især registerdata rummer et betydeligt analysepotentiale i relation til strukturel kvalitet, mens der er færre data om den processuelle kvalitet.
Data kan imidlertid ikke stå alene. Børn og unges egne perspektiver er fortsat utilstrækkeligt repræsenteret i både forskning og eksisterende data, selv om deres erfaringer er afgørende for at forstå kvaliteten i praksis.

”Det handler ikke om at erstatte de eksisterende måder at arbejde med kvalitet på, men om at bygge videre på dem. Der findes allerede både forskning og data, som kan bringes bedre i spil. Samtidig er der brug for i højere grad at få børn og unges egne perspektiver med, hvis vi skal have et mere dækkende billede af kvalitet,” siger Katrine Iversen.

Undersøgelsen peger samlet set på et potentiale i at udvikle en fælles og flerdimensionel forståelse af kvalitet på børne- og ungehjem. Det kan skabe et stærkere vidensgrundlag for både at belyse kvalitet og arbejde med læring og kvalitetsudvikling – med barnets bedste i centrum.