Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 24. JUN 2026
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Socialområdet

Ny rådgivningsmodel på handicapområdet viser vej til bedre sagsbehandling

  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Socialområdet
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
Et større fokus på borgerens ønsker og drømme kan styrke tilliden og samarbejdet på mellem borgere og myndighedsrådgivere.
  • Leif Olsen

    Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d.

    31 58 77 81
    leol@vive.dk
  • Thilde Baden Rasmussen

    Kommunikationskonsulent

    20 65 53 62
    tbra@vive.dk

Erfaringer fra tre kommuner viser, at en ny recovery-orienteret rehabiliteringsmodel kan styrke tilliden og give bedre inddragelse og samarbejde med borgerne i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet.

Et bredt politisk flertal besluttede i 2021 at prioritere udviklingen af en model for tillid, samarbejde og inddragelse af voksne borgere i deres rådgivning og sagsbehandling på handicapområdet. Social- og Boligstyrelsen har derfor de seneste tre år samarbejdet med Aarhus, Roskilde og Hedensted Kommuner om at udvikle en recovery-orienteret rehabiliteringsmodel for myndighedssagsbehandling for voksne på handicapområdet.

Modellen hedder TÆT-modellen, som står for ’Tættere samarbejde med borgeren’. Formålet er at styrke tilliden, inddragelsen og samarbejdet med borgeren. Det centrale i modellen er, at rådgiverne skal samarbejde med borgeren, have fokus på borgerens ressourcer og finde frem til indsatser med udgangspunkt i dialog om borgerens drømme, ønsker og behov på kort og længere sigt.    

Voksne med handicap, er en mangfoldig gruppe af mennesker, der både har ressourcer og udfordringer, som de har behov for og ret til at få støtte til at håndtere.
Leif Olsen, seniorforsker

”Voksne med handicap, er en mangfoldig gruppe af mennesker, der både har ressourcer og udfordringer, som de har behov for og ret til at få støtte til at håndtere. Kommunernes erfaringer med TÆT-modellen viser, at myndighedernes rådgivning fungerer bedre, når særlige forhold er opfyldt,” siger seniorforsker Leif Olsen, der har stået i spidsen for VIVEs evaluering af kommunernes udvikling af TÆT-modellen.

Han uddyber, at tre forhold i myndighedernes sagsbehandling har vist sig at være kerneelementer i TÆT-modellen:
1) Behovstilpasset kontakt og opfølgning
2) Praktisk kommunikation og samarbejde
3) Forventningsafstemning og dialogisk feedback.

Antallet af sager er afgørende

Evalueringen viser også, at det ikke blot er fremgangsmåden i sagsbehandlingen, men også antallet af sager på den enkelte myndighedsrådgivers bord, der har betydning.

”En forudsætning for at skabe en bedre sagsbehandling er, at den enkelte rådgiver har et passende antal sager. Det giver luft til at opbygge tillid og samarbejde med borgeren – og det skaber rum for samarbejde med leverandører af for eksempel bostøtte eller botilbud, hvilket også er afgørende for kvaliteten af sagsbehandlingen og de indsatser, borgeren visiteres til,” forklarer Leif Olsen.

De tre kommuners erfaringer med TÆT-modellen viser, at de fleste myndighedsrådgivere er glade for at arbejde med modellen, hvorigennem de formår at forbedre deres kendskab til og dialog med borgeren. Men modellen stiller også nye krav til myndighedsrådgiverne – for eksempel hvis det er nyt for dem, at de skal arbejde tæt sammen med borgere uden verbalt sprog eller med kognitive udfordringer. Dette skaber et behov for ny viden og kompetencer, der kan understøtte dialogen og samarbejdet.  

Evalueringen viser tegn på, at TÆT-modellen reducerer antallet af klager, og at klagerne i højere grad formuleres respektfuldt over for de myndighedsrådgivere, der har behandlet sagen.

Inspirationshæfte

I forbindelse med rapporten er der udgivet et hæfte, som tager udgangspunkt i de tre kommuners erfaringer med TÆT-modellen og formidler inspiration til ledere og myndighedsrådgivere på handicapområdet. Formålet er at styrke tilliden, inddragelsen og samarbejdet med borgeren.

Læs hæftet. 

Læs rapportens hovedresultater
Download rapporten

Relateret indhold

Rapport
17. FEB 2026

Fritidsdeltagelse for børn og unge med handicap

  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Rapport
15. MAJ 2025

Kursus støtter søskende til børn med handicap og deres forældre

  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev