Usikker økonomi kan få unge til at vente med at få børn

Forholdene på arbejdsmarkedet har stor betydning, når unge beslutter, om tiden er inde til at stifte familie. Det viser det nye studie, som blandt andet er baseret på fertilitets- og arbejdsløshedsdata for 300.000 danskere født mellem 1980 og 1985.

”Når unge mennesker oplever usikkerhed om arbejde og økonomi, kan det få dem til at vente med at få børn. Udviklingen i fødselstallene handler derfor ikke kun om, hvorvidt unge ønsker børn, men også om de vilkår, de skal stifte familie under,” siger Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker, emeritus i VIVE.

Studiet viser, at perioder med økonomisk usikkerhed og stigende arbejdsløshed følges af faldende fertilitet. På individniveau finder studiet desuden en sammenhæng mellem længerevarende arbejdsløshed og en tendens til, at unge voksne udskyder at blive forældre.

Færre børn blandt kvinder uden dansk statsborgerskab

Undersøgelsen viser også, at kvinder i den fødedygtige alder, der ikke har dansk statsborgerskab, i højere grad udsætter at få børn end deres danske medsøstre:

”Vi kan se en forskel mellem kvinder med og uden dansk statsborgerskab. En mulig forklaring er, at kvinder uden dansk statsborgerskab har en mere usikker situation, som gør, at de fravælger eller udskyder børn,” siger Mogens Nygaard Christoffersen. 

Midlertidige jobs kan give usikkerhed

Kortere ansættelser og mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet er også forhold, der muligvis påvirker lysten til at få børn:

”Det handler ikke kun om, hvorvidt man har et arbejde, men også om, hvor sikker ens tilknytning til arbejdsmarkedet er. Usikkerhed om job og indkomst kan gøre det sværere at planlægge,” siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Barselsordninger, børneydelser og tilskud til børnepasning er dermed ikke alene forhold, der kan have betydning for, hvornår unge vælger at få børn.

”Når økonomisk usikkerhed har betydning for, hvornår folk får børn, bliver arbejdsmarkedspolitik også familiepolitik,” siger Mogens Nygaard Christoffersen. ”Det rejser spørgsmålet, om man politisk kan gøre det lettere for unge mennesker at få en fastere tilknytning på arbejdsmarkedet.”

Artiklen peger derfor på, at den faldende fertilitet vanskeligt kan forklares ud fra kendte undersøgelsesdata om unges ændrede holdninger til familieliv. Forklaringer på den faldende fertilitet skal formentlig nærmere findes i ændringer af de økonomiske og strukturelle rammer, som unge etablerer deres voksen- og familieliv inden for.

Studiet viser også, at økonomisk usikkerhed og social udsathed er forbundet med øget risiko for abort og familieopløsning.

Længere uddannelser påvirker også familiedannelsen

Studiet fremhæver derudover uddannelse som en central faktor bag udviklingen i fertiliteten. Længere uddannelsesforløb betyder, at mange unge etablerer sig senere på arbejdsmarkedet og dermed også senere i familielivet.