Analyse: Lokalpolitikeren er på tilbagetog

De nye og større kommuner med flere ansvarsområder stiller skærpede krav til de politikere, der bliver valgt ved kommunalvalget 17. november. Det er ikke længere nok at være en fagligt orienteret politiker med tætte bånd til lokalsamfundet. Nye kommuner kræver nye typer politikere. Undersøgelsen viser, at det især er denne type af politikere fra de mindre kommuner, som oplever problemer med at gøre deres indflydelse gældende i de nye sammenlagte kommuner.

I de nye store kommuner er der et voksende behov for en type politikere, som er i stand til at håndtere komplekse politiske processer og agere politisk ? både indadtil i kommunalbestyrelsen og udadtil i forhold til en mere krævende politisk offentlighed. AKF's undersøgelse viser, at nye politiske dyder er på vej frem. Det er således ikke faglig viden, der vurderes som væsentlig for en kommunalpolitiker i dag, men derimod fornemmelsen for det politiske spil og personlig troværdighed.

Dette peger frem mod en ny politikerrolle, hvor det væsentligste ikke er kommunalt sagkundskab, men snarere evnen til at agere politisk i et mere komplekst politisk felt, hvor succeskriteriet er, at de politiske løsninger accepteres bredt. En kommunalpolitiker formulerede det i AKF?s undersøgelse på følgende måde: »Fornemmelsen for det politiske spil er også om, hvordan kagen skal skæres og serveres, så den bliver spiselig for andre«.

Kræver mål og visioner Kommunalreformen har ført til nye og større kommuner med større ansvarsområder, og det har medført en forandring i kommunalpolitikernes arbejdsvilkår. Det politiske landskab er generelt blevet mere broget og konfliktpræget, og dermed udfordres den konsensus, som traditionelt har præget kommunalbestyrelsesarbejdet. Samtidig er der kommet et øget offentligt fokus og en bredere pressedækning af det kommunale område, og dermed bliver kommunalpolitikerne i højere grad draget til ansvar for deres beslutninger.

Undersøgelsen peger også på, at behovet for formulering af overordnede mål og visioner er blevet mere udpræget i de nye kommuner. Det er ikke mindst de mere specialiserede og professionelle kommunale forvaltninger, der har ændret forventningerne til lokalpolitikerne. Forvaltningerne ønsker i højere grad end tidligere, at lokalpolitikerne arbejder overordnet med mål og visioner - og overlader enkeltsagsbehandlingen til embedsmændene.

Et kulturchok for små kommuner Samlet peger det på, at den traditionelle politikerrolle er kommet under pres. Fagligt orienterede politikere fra mindre kommuner har mistet indflydelse i de nye sammenlægningskommuner. Politikere fra mindre kommuner med et tæt lokalkendskab og en høj grad af fokus på enkeltsagsbehandling har haft svært ved at agere i de nye, større kommuner.

Det fremgår bl.a. af følgende udsagn fra en kommunalpolitiker i undersøgelsen: »Hvis man kommer fra en mindre kommune, så kan man godt få lidt af et kulturchok. Her er der lokalplaner, der skal behandles hele tiden, hvor man i en mindre kommune måske havde 1-3 lokalplaner om året«. I de nye kommuner er der i større grad end tidligere behov for, at lokalpolitikerne fokuserer på den dagsordensættende indflydelse snarere end indflydelse på enkeltsagsbehandlingen.

Kravene til lokalpolitikerne begynder dermed at minde lidt om kravene til vores folketingspolitikere. Kommunalvalget vil byde på fremtidens lokalpolitikere Som folketingspolitiker skal man ikke være en specialist, der skal overvåge enkelte institutioners drift. Som folketingspolitiker forventes det, at man i langt højere grad ser sig selv som bestiller ? ikke producent ? af serviceydelser, og at man fokuserer på overordnede målsætninger og resultatkrav.

Samtidig er det folketingspolitikernes opgave at tage ansvaret for de tværgående prioriteringer, så det sikres, at det samlede serviceudbud er i overensstemmelse med, hvad vælgerne ønsker. Fremtidens lokalpolitikere vil i stigende grad blive konfronteret med sådanne krav til politikerrollen. Et første svar på, hvordan lokalpolitikerne håndterer disse krav, får vi i valgkampen op til kommunalvalget 17. november.