Debat: Fanget i et islamisk ægteskab

Unge Ilisa bliver gift med en mand bosat i Danmark, men da hun finder nøgenbilleder af andre kvinder i deres lejlighed, bliver hun vred og river dem i stykker. Så tæver hendes mand hende. Volden fortsætter og får Ilisa til at tie og adlyde. Hun har intet netværk i Danmark, og snart magter hun ikke at gøre modstand, når hendes mand behandler hende dårligt.

Samira får tre børn med en mand, der til tider slår hende. Hun holder ud i årevis, men til sidst rejser hun til sit oprindelsesland og fortæller sin far, at hun vil skilles. Han modsætter sig dog, da han ikke vil have en fraskilt datter, for så går rygterne, og familiens omdømme bliver ødelagt. Derfor bliver Samira nødt til at vende tilbage til sin mand og til det liv, som hun har så svært ved at holde ud.

Problemerne handler om langt mere end religion og kultur

Disse kvinder har det til fælles, at de kom til Danmark som voksne og kom til at leve i dårlige ægteskaber med vold og kontrol i mange år, før de endelig blev skilt. Som eksemplerne viser, var de dog ikke passive ofre, der tavse fandt sig i hvad som helst. Det var deres livsvilkår, der gjorde det urimeligt svært for dem at bryde ud af de dårlige ægteskaber.

Deres vanskeligheder handler dermed om langt mere end religion og kultur. Det handler i høj grad også om strukturer og ressourcer – om at være migrant uden kendskab til et nyt lands sprog, uden familie og støttende netværk, og måske med usikkerheden om egne muligheder for at forblive i Danmark i tilfælde af skilsmisse – en usikkerhed, der effektivt kan afmontere ansatser til ægteskabeligt oprør.

Hvor mange år og hårde udfordringer, det kan koste kvinder som Ilisa og Samira at afslutte dårlige ægteskaber, fremgår af VIVEs undersøgelse Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser, der udkom tidligere i år.

Læs debatindlægget i sin fulde længde på pov.international