Få daginstitutioner har høj kvalitet. Det kræver handling både i København og resten af landet

Tilsynsrapporter fra København viser store forskelle i kvaliteten i daginstitutioner og alvorlige udfordringer i nogle af dem. Nationale undersøgelser viser samme mønster – og det kalder på målrettet handling

Børn tilbringer mange timer i deres daginstitution i en betydningsfuld periode af deres liv. Derfor er det alvorligt, når kvaliteten i vuggestuen eller børnehaven ikke er, som den bør være.

Den nationale kvalitetsundersøgelse fra Vive og Danmarks Evalueringsinstitut (2025) viser et lignende mønster på landsplan: store forskelle i kvaliteten – både mellem institutioner og mellem stuer.

I undersøgelsen vurderes kun omkring hver tiende daginstitution til at have en kvalitet, der fuldt ud understøtter børns trivsel og udvikling.

Kvalitet i dagtilbud er ikke bare et spørgsmål om målinger og vurderinger. Det er børns hverdag. Det handler om, hvorvidt et barn bliver mødt med ro og nærvær om morgenen – eller må klare overgangen selv.

Om der er personale, der hjælper barnet ind i legen – eller om barnet står på kanten af fællesskabet.

Det er sjældent dramatisk. Men det er gentagelserne, der former børns erfaringer og får betydning for deres trivsel og udvikling:

Bliver jeg set? Hører jeg til?

Rammene betyder noget 

Forskningen er tydelig: kvaliteten af relationer og samspil i daginstitutioner har betydning for børns trivsel, sprog og deltagelse i fællesskaber.

Det gælder for alle børn, og særligt for børn i udsatte positioner, hvor en hverdag med høj kvalitet kan gøre en afgørende forskel for børnene. Kvalitet i daginstitutionen er med til at forme både barndommen og børnenes muligheder for at trives, udvikle sig og lære – også senere i skolen.  

Rammevilkår har betydning for kvaliteten i daginstitutioner. Eksempelvis spiller ressourcer og uddannet personale en rolle.

Den nationale kvalitetsundersøgelse viser en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af uddannede pædagoger og højere kvalitet. Rekruttering og fastholdelse af uddannet personale er derfor også god kvalitets- og trivselspolitik.

Men rammevilkår alene forklarer ikke kvalitetsforskellene.

To institutioner med nogenlunde samme rammevilkår kan have vidt forskellig kvalitet.

Forskellen skabes i hverdagens praksis: Hvordan dagen organiseres, samarbejdskulturen, måden personalet møder børn på, og hvordan ledelsen sætter retning og følger op.

Derfor kan vi ikke reducere kvalitetsudfordringen til et spørgsmål om flere ressourcer alene. Det handler også om målrettet støtte, tydelig ledelse og konsekvent opfølgning.

Tilsyn er et sundhedstegn – opfølgning er nøglen

De kritiske bemærkninger i de københavnske tilsyn skal tages alvorligt, men det viser, at tilsynet virker:

Kvalitetsudfordringer bliver opdaget og man kan kun handle på det, man ser.  Det er vigtigt, at vi tåler, at tilsyn afdækker udfordringer – hvis alle rapporter altid var positive, ville det være bekymrende.

Det afgørende er, at problemerne ikke blot afdækkes, men også løses.

Kvalitetsundersøgelsen og erfaringer fra kvalitetsarbejde i dagtilbud peger blandt andet på tre væsentlige opmærksomhedspunkter:

• For det første: Differentieret støtte. Institutioner med alvorlige og vedvarende udfordringer har brug for en mere intensiv og praksisnær indsats end andre. Her er generelle indsatser som kurser ikke nok.
• For det andet: Tydelig opfølgning. Når et tilsyn peger på problemer, er der brug for klare mål, støtte, konkrete handleplaner og systematisk opfølgning. Det skal løbende vurderes om indsatserne faktisk forbedrer den kvalitet børnene møder i hverdagen.
• For det tredje: Mere ensartet kvalitet på tværs af kommunen. Hvis kvalitetsudfordringer samler sig bestemte steder i byen, må opmærksomhed, ressourcer og kompetencer målrettes derefter. Adgang til god kvalitet må ikke afhænge af adresse.

En fælles opgave

Ledere og medarbejdere i daginstitutioner i København og resten af landet gør hver dag et vigtigt arbejde. Det fortjener anerkendelse.

Mange steder arbejder man allerede målrettet med at styrke kvaliteten – men forskellene er stadig store.

At løfte kvaliteten er derfor en fælles opgave. Det kræver handling flere steder i kæden: Politisk vilje til at prioritere området, tydelig faglig retning og opfølgning fra forvaltning og ledelse og gode rammer for det pædagogiske arbejde i hverdagen.

København står ikke alene med udfordringen – der er brug for at løfte kvaliteten i daginstitutioner i hele landet, så alle børn bliver set, får nære relationer til voksne, og bliver en del af fællesskabet i vuggestuen og børnehaven.