Debatindlæg 30. MAJ 2026
Vil I børns mistrivsel til livs? Så start med børnefattigdommen
Udgivelsens forfattere:
Et barn, hvis familie falder under fattigdomsgrænsen, har 5,8 gange højere sandsynlighed for at have en psykisk diagnose som 15-16-årig, end det ellers ville have haft. Det er, hvad jeg finder i min videnskabelige artikel fra sidste år, baseret på danske registerinformationer. Fattigdommen afspejler sig også direkte i medicinforbrug: Børn fra fattige familier har et markant højere forbrug af psykofarmaka, end de ellers ville have haft.
Vi taler i disse år meget om børns mistrivsel – og med rette – men midt i den samtale risikerer vi at glemme det, vi faktisk ved: At klassisk økonomisk udsathed stadig er en afgørende årsag. Der er meget, vi endnu ikke forstår om børns mistrivsel, men børnefattigdom er ikke et mysterium. Det er i høj grad et politisk valg.
Tre veje fra fattigdom til mistrivsel
Fattigdom kan skade børn ad tre veje, som forskningen efterhånden kender godt.
Den første er de konkrete afsavn. En ny undersøgelse fra i år, foretaget af Epinion for Kirkens Korshær, beretter om børn, der bor i husstande, hvor der skal foretages hårde prioriteringer i hverdagen mellem mad, opvarmning og sociale aktiviteter. Børn, der mangler basale ting, som andre tager for givet.
Den anden vej er social eksklusion. Børn fra fattige familier er oftere uden for fællesskaberne, ikke fordi de ikke vil, men fordi fællesskaber koster penge. Skolefester, sportsklubber, onlinefællesskaber, transport. Det kan lyde småt, men det er det ikke for det barn, der aldrig kan være med.
Den tredje vej er familiestress. Familier i fattigdom lever under et konstant pres for at få hverdagen til at hænge sammen – og nogle gange hænger den ikke sammen. Når det pres strækker sig over måneder og år, kan det sætte sig som skadelig stress i familien, hvilket påvirker trivsel, relationer og børnenes udviklingsmuligheder langt ind i voksenlivet.
Vi har lovet at halvere børnefattigdommen, men gør vi det?
Danmark har tilsluttet sig FN's Verdensmål og forpligtet sig til at halvere børnefattigdommen frem mod 2030. Et kig på Danmarks Statistiks opgørelser viser, at vi ikke er på rette kurs. De nyeste tal fra 2024 viser, at 48.600 børn lever i fattigdom i Danmark. De seneste reformer på området såsom kontanthjælpsreformen fra sidste sommer har ikke gjort en substantiel forskel for de familier, det handler om. Så der skal altså nye reformer på bordet, hvis man vil leve op til verdensmålet om at hjælpe disse børn.
Forskningen peger også på, at børnefattigdom ikke bare er et problem her og nu. Den har langsigtede konsekvenser for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet som voksne. Det er en udgift, som både barnet og samfundet betaler, bare meget senere.
Politikerne taler om mistrivsel – her er en del af svaret
De danske partier giver i disse uger udtryk for, at de vil børns mistrivsel til livs. Der er stadig meget, vi ikke ved om mistrivsel, men vi ved, at fattigdom har en væsentlig betydning, så når partierne i disse uger prøver at finde fælles fodslag for en ny regering, skal der fra denne forsker lyde et opråb om, at man retter fokus mod de børn i Danmark, der vokser op under de sværest økonomiske kår.
Vi taler i disse år meget om børns mistrivsel – og med rette – men midt i den samtale risikerer vi at glemme det, vi faktisk ved: At klassisk økonomisk udsathed stadig er en afgørende årsag. Der er meget, vi endnu ikke forstår om børns mistrivsel, men børnefattigdom er ikke et mysterium. Det er i høj grad et politisk valg.
Tre veje fra fattigdom til mistrivsel
Fattigdom kan skade børn ad tre veje, som forskningen efterhånden kender godt.
Den første er de konkrete afsavn. En ny undersøgelse fra i år, foretaget af Epinion for Kirkens Korshær, beretter om børn, der bor i husstande, hvor der skal foretages hårde prioriteringer i hverdagen mellem mad, opvarmning og sociale aktiviteter. Børn, der mangler basale ting, som andre tager for givet.
Den anden vej er social eksklusion. Børn fra fattige familier er oftere uden for fællesskaberne, ikke fordi de ikke vil, men fordi fællesskaber koster penge. Skolefester, sportsklubber, onlinefællesskaber, transport. Det kan lyde småt, men det er det ikke for det barn, der aldrig kan være med.
Den tredje vej er familiestress. Familier i fattigdom lever under et konstant pres for at få hverdagen til at hænge sammen – og nogle gange hænger den ikke sammen. Når det pres strækker sig over måneder og år, kan det sætte sig som skadelig stress i familien, hvilket påvirker trivsel, relationer og børnenes udviklingsmuligheder langt ind i voksenlivet.
Vi har lovet at halvere børnefattigdommen, men gør vi det?
Danmark har tilsluttet sig FN's Verdensmål og forpligtet sig til at halvere børnefattigdommen frem mod 2030. Et kig på Danmarks Statistiks opgørelser viser, at vi ikke er på rette kurs. De nyeste tal fra 2024 viser, at 48.600 børn lever i fattigdom i Danmark. De seneste reformer på området såsom kontanthjælpsreformen fra sidste sommer har ikke gjort en substantiel forskel for de familier, det handler om. Så der skal altså nye reformer på bordet, hvis man vil leve op til verdensmålet om at hjælpe disse børn.
Forskningen peger også på, at børnefattigdom ikke bare er et problem her og nu. Den har langsigtede konsekvenser for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet som voksne. Det er en udgift, som både barnet og samfundet betaler, bare meget senere.
Politikerne taler om mistrivsel – her er en del af svaret
De danske partier giver i disse uger udtryk for, at de vil børns mistrivsel til livs. Der er stadig meget, vi ikke ved om mistrivsel, men vi ved, at fattigdom har en væsentlig betydning, så når partierne i disse uger prøver at finde fælles fodslag for en ny regering, skal der fra denne forsker lyde et opråb om, at man retter fokus mod de børn i Danmark, der vokser op under de sværest økonomiske kår.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Jyllands-posten
