Supplerende formidlingsprodukter
Her finder du en kort beskrivelse af vores forskellige formidlingsprodukter.
Vi rådgiver gerne om valg af format og sammensætning, så formidlingen understøtter projektets formål og målgruppe. Kontakt kommunikationschef Arne Simonsen for yderligere information eller en dialog om, hvilket formidlingsprodukt, der passer bedst til jeres behov.
- Hæfter: Et redaktionelt bearbejdet hæfte, der på en let tilgængelig måde formidler en undersøgelses hovedresultater, anbefalinger og gode eksempler. Hæftet har en professionel grafisk opsætning og kan indeholde grafikker, illustrationer og fotos. Formatet er velegnet til bred formidling.
- One-pager: Kortfattet formidling af et eller flere centrale resultater og eventuelle anbefalinger fra en undersøgelse. Teksten ledsages typisk af en enkel grafisk fremstilling. Formatet egner sig til hurtigt overblik.
- PowerPoint: En præsentation af hovedresultater fra en rapport, der for eksempel kan bruges til policy arbejde eller til læring og vidensdeling i egen organisation. Formatet kan målrettes forskellige interessenter.
- Gå hjem-møder: Et arrangement, der typisk bruges til at præsentere og diskutere resultaterne af en undersøgelse eller til at formidle viden. Gå hjem-møder er desuden velegnede til netværk og erfaringsudveksling. Formatet kan tilpasses som oplæg, paneldebat eller faciliteret dialog.
- Webinarer: Online arrangementet giver mulighed for at præsentere ny viden, give faglige input eller debattere udvalgte emner. Formatet gør det muligt for flere at deltage uafhængigt af geografi.
- Konferencer: En konference af en halv eller hel dags varighed er velegnet til at sætte ekstra fokus på et emne, samle aktører og bringe flere oplægsholdere i spil. VIVE kan bidrage med fagligt indhold, planlægning og facilitering.
- Video/animationer: Levende formidling, som vi kan producere i forskellige formater, for eksempel korte videoklip med en forsker, redaktionelt tilrettelagte videoer eller mere avancerede grafiske videoer (animationer). Videoformaterne kan anvendes på hjemmesider, sociale medier og ved arrangementer.
- Grafik: Grafisk formidling af de mest centrale tal og konklusioner fra en undersøgelse, der kan bruges på sociale medier, til præsentationer eller intern vidensdeling. Grafikker kan leveres som selvstændige elementer eller integreres i øvrige produkter.
- Podcast: Gennem lyd formidles og perspektiveres resultater og anbefalinger i specialformatet VIVE Fordybelse. Det kan være i form af interview med forsker eller samtaler mellem centrale aktører og praktikere. Som udgangspunkt produceres podcasten som enkeltstående episode.
Hvis ingen af de beskrevne formidlingsprodukter matcher jeres behov, drøfter vi gerne alternative løsninger. Vi indgår gerne i dialog om skræddersyede formidlingsløsninger.