2-year cost-effectiveness of total knee replacement: results from the first randomized trial on total knee replacement in addition to non-surgical treatment
Udgivelsens forfattere:
- S. T. Skou
- E. M. Roos
- M. Laursen
- L. Arendt-Nielsen
- S. Rasmussen
- O. Simonsen
- R. Ibsen
- A. T. Larsen
- J. Kjellberg
At indoperere et kunstigt knæ, også kaldet total knæalloplastik eller TKA, anses som en effektiv og omkostningseffektiv behandling af slidgigt i knæet (knæartrose) i de sene stadier af sygdommen. Alligevel har omkring 20 % af de opererede patienter stadig kroniske smerter efter deres ellers vellykkede operation. Desuden er der risiko for komplikationer ved operationen. I 2015 blev der gennemført et randomiseret kontrolleret studie (lodtrækningsforsøg) af TKA i kombination med ikke-kirurgisk behandling sammenholdt med ikke-kirurgisk behandling alene. Den ikke-kirurgiske behandling var et 12-ugers individualiseret og superviseret behandlingsprogram, som . Denne videnskabelige artikel bygger videre på lodtrækningsforsøget ved at foretage en sundhedsøkonomisk analyse af omkostningseffektiviteten af TKA i kombination med ikke-kirurgisk behandling.
Kunstigt knæ-operation oven i individualiseret behandlingsforløb er effektivt, men ikke omkostningseffektivt
TKA kombineret med ikke-kirurgisk behandling er dyrere, men også mere effektivt end ikke-kirurgisk behandling alene. Dog viser forholdet mellem meromkostningerne og mereffekten af TKA i kombination med ikke-kirurgisk behandling, at TKA kombineret med ikke-kirurgisk behandling ikke er en omkostningseffektiv behandlingsstrategi sammenholdt med ikke-kirurgisk behandling alene set i toårigt perspektiv. Resultatet er følsomt over for ændringer i den statistiske metode.
I det kliniske studie døde næsten en tredjedel af de patienter, som kun modtog ikke-kirurgisk behandling, i løbet af studieperioden. Derfor kan de egentlige omkostninger og effekter ved TKA i kombination med ikke-kirurgisk behandling være underestimeret i studiet. Desuden var analyseperioden relativt kort (to år), og eksklusionskriterierne i det kliniske studie gør det svært at generalisere resultaterne til alle patienter med moderat til svær knæartrose. Der er behov for yderligere studier med en længere analyseperiode til at vurdere, hvorvidt TKA i kombination med ikke-kirurgisk behandling er omkostningseffektivt sammenlignet med ikke-kirurgisk behandling alene.
Udgivelsens forfattere
- S. T. SkouE. M. RoosM. LaursenL. Arendt-NielsenS. RasmussenO. SimonsenR. IbsenA. T. LarsenJ. Kjellberg
Om denne udgivelse
Publiceret i
Osteoarthritis and Cartilage