Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Videnskabelig artikel, ­1. april 2022

Abducting children abroad: gender, power and transnational mobility in immigrant family conflicts

Det sker i sjældne tilfælde, at indvandrermænd bortfører deres børn til udlandet i forbindelse med ægteskabelige konflikter. Denne artikel bygger på interview med indvandrerkvinder, hvis mænd bortførte deres børn, og den viser, hvordan både mænd og kvinder kan forsøge at bruge børns mobilitet over grænser til at vinde en konflikt over deres (eks)partner. Det styrker kvinder, når konflikten foregår i Danmark, men styrker mændene, hvis de kan flytte konflikten til deres oprindelseslande.

Anika Liversage
Børn og unge, Indvandrere, Integration, Ligestilling, Skilsmisse
Gå til artiklen om bortførelser af børn
Det kan i en skilsmissekonflikt være afgørende for henholdsvis moren og faren, om barnet befinder sig i Danmark eller et andet land. Arkivfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Anika Liversage Seniorforsker M: 33 48 08 57 ani@vive.dk

Forskning viser, at når børn bortføres af en forælder, sker det altovervejende som led i en familiekonflikt, for eksempel når et par er gået fra hinanden. Det sker også primært i familier, hvor én eller begge forældre har udenlandsk baggrund.

I en del af tilfældene bortfører mænd børn til Mellemøsten – og dermed til lande, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med. Det kan gøre det meget vanskeligt for myndighederne at hjælpe kvinder med at få deres børn tilbage til Danmark.

Denne artikel bygger på biografiske interviews med fem indvandrerkvinder med mellemøstlig baggrund, der alle oplevede at få deres børn bortført til udlandet. Artiklen belyser den store betydning, som det geografiske rum har for, hvor meget magt henholdsvis mænd og kvinder er i stand til at udøve i en ægteskabelig konflikt. Her kan børn blive brugt som brikker i et magtspil, fordi deres placering i det ene eller det andet land kan afgøre, hvor stærkt de to parter står i forhold til hinanden, og dermed hvem der ender med at få sin vilje i konflikten.

Konklusioner

I Danmark bliver kvinderne styrket af både lovgivning og strukturer på arbejdsmarkedet og i velfærdsstaten. Denne styrkede position kan medvirke til, at nogle indvandrerkvinder i dårlige ægteskaber ønsker skilsmisse fra deres mænd.

For at forhindre skilsmisse – eller alternativt straffe kvinder for at forlade dem – viser interviewene, hvordan mænd kan forsøge at ændre spillets regler ved at flytte den ægteskabelige konflikt udenlands. Det kræver dog, at de kan få deres børn ud af Danmark, uden at mødrene aner uråd, da mødrene ellers kan få hjælp fra de danske myndigheder.

Lykkes det mændene at få deres børn til Mellemøsten, bliver mændene i stand til at stille krav til kvinderne på helt nye måder. Det kan for eksempel være krav om, at kvinderne opgiver skilsmisse og dansk opholdstilladelse og vender tilbage til ægteskabet som en ”lydig hustru”. Hvis de ikke gør det, kan mændene true med at afbryde kvindernes kontakt med deres børn.

En vej for kvinderne kan være at gøre, som manden kræver. En anden vej er at nægte og tage kampen op. Det kan dog kræve mange ressourcer og stort mod af kvinderne, hvis det skal lykkes dem at ”gen-bortføre” deres børn fra mellemøstlige lande, fordi kvinderne ikke kan få hjælp og støtte af myndighederne i disse lande.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Offerfonden

Mere fra samme undersøgelse

Videnskabelig artikel, 2022 Having the lower hand
Læs også
  1. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  2. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  3. Rapport

    VIVE og EVA har gennemført et forarbejde med at udvikle en metode til at opgøre praksisnormering

  4. Rapport

    Danske unges uddannelsesforventninger

  5. Rapport

    Evaluering af lov om styrket forældreansvar

  6. Nyhed

    Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning

  7. Rapport

    Uddannelsesbarrierer

  8. Rapport

    Nyt læringsforløb støtter unge med autisme

  9. Nyhed

    Trade-offs between work-first and language-first strategies for refugees

  10. Videnskabelig artikel

    Læsere betragter kvinder som lige så kompetente som mænd

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os