ADHD-problematikkens sociale aspekter

Rapporten er en del af et større forskningsprojekt, som Aalborg Universitet og KORA har gennemført i samarbejde i forbindelse med Socialstyrelsens program "Ny og forstærket indsats for børn, unge og voksne med ADHD". Den belyser dels, hvad det betyder for voksne indsattes identitet at have en ADHD-diagnose, og dels hvordan de oplever mødet med Kriminalforsorgen og det øvrige offentlige hjælpesystem i forbindelse med løsladelse og udslusning.

Rapportens konklusioner

Gennem diagnosen får de voksne med ADHD et sprog til at fortælle om deres liv på en måde, der giver mening for dem, og generelt tager de diagnosen alvorligt, accepterer den som en sygdom og skæbne og sætter sjældent spørgsmålstegn ved dens relevans. De beskriver løsladelses- og udslusningsprocessen som en kaotisk periode, hvor det var vanskeligt for dem at orientere sig i forhold til det offentlige hjælpesystem og selv skabe sammenhæng i tilværelsen.

Undersøgelsen peger på, at KiF-sagsbehandlerne oplever at have mest indsigt i klientens livssituation i forhold til det øvrige offentlige hjælpesystem, og at dette giver dem gode forudsætninger for at optræde som koordinatorer i forhold til indsattes kontakt med dette system. Der er ingen formel koordinering af indsatsen i forhold til ADHD på tværs af sektorer og opdelinger i statslige, regionale og kommunale ansvarsområder, og dette vilkår udfordrer KiF-sagsbehandlernes arbejde med at skabe sammenhæng og kontinuitet i den indsattes tilværelse.

Den manglende formelle koordinering vanskeliggør udviklingen af fælles forståelser i forhold til ADHD-problematikken hos professionelle. Det sætter begrænsninger i mulighederne for at udvikle konstruktive, fremadrettede modeller for rehabiliteringsindsatsen, som kan komme Kriminalforsorgens klientel til gode.

Om metoden

Undersøgelsen bygger på et større kvalitativt studium, hvor der er foretaget fokusgruppeinterview med frontmedarbejdere, individuelle interview med voksne kriminelle med en ADHD-diagnose under tilsyn af KiF, med ledelsesrepræsentanter samt observationer af interaktioner mellem frontmedarbejdere og klienter i KiF.

Fakta om projektet

• Rapporten er en del af et større forskningsprojekt: "ADHD-problematikkens sociale aspekter". Målet med projektet har været at øge forståelsen af, hvad ADHD betyder for de berørtes relationer til arbejdsmarkedet og samfundet, samt at skabe grundlag for en forbedret social indsats overfor voksne med ADHD og deres familier.

• Projektet er finansieret af satspuljen. Det indgår i et større kortlægnings- og udviklingsprogram under Socialstyrelsen, som danner grundlag for en national handlingsplan, som præsenteres på en konference den 21. maj 2013. Læs mere på www.socialstyrelsen/adhd.

• Projektet omfatter en sammenfattende rapport og tre delrapporter med fokus på:
  - Familiernes situation. Især fokus på deres møde med behandlingstilbud, social støtte, folkeskole mm.
  - Jobcentrene. Især fokus på beskæftigelsesindsatsen for 18-30-årige med ADHD.
  - Kriminalforsorgen. Især fokus på fængsling, resocialisering og tilsyn.

• Rapporterne er baseret på et større antal interview, samtaler og observationer med voksne med ADHD og professionelle indenfor socialt arbejde i regi af jobcentre, uddannelsestilbud, Kriminalforsorgen og bostøtteordninger.