Ældres deltagelse i hverdagsrehabilitering – muligheder og udfordringer

Konklusioner

Ønsket om at kunne genvinde sine tidligere færdigheder er en generel motivationsfaktor. Det samme gælder ønsket om at kunne leve sit liv uafhængigt af hjælp fra andre, så man ikke skal tilrettelægge sin hverdag efter, hvornår der kommer nogen og giver hjælp.

Ældre borgeres egen vurdering af deres helbred og kræfter har betydning for deres tro på, at de kan blive i stand til at udføre daglige opgaver selv. Motivationskraften er forskellig for forskellige grupper af ældre. Ældre borgere, der har været udsat for pludselig sygdom eller uheld, tror i høj grad på, at de kan genvinde (nogle af) deres færdigheder. Ældre borgere med fremadskridende sygdom har mindre tro på, at de kan genvinde deres færdigheder – og dermed også mindre motivation for rehabilitering.

Alt i alt peger undersøgelserne på, at følgende bidrager til at fremme ældre borgeres deltagelse i hverdagsrehabilitering:

• Et ønske om at genvinde tidligere færdigheder og leve et liv uafhængig af hjælp fra andre
• At nedsat funktionsevne er en konsekvens af en pludselig indtruffet begivenhed
• Viljestyrke til at genvinde tidligere færdigheder
• Borgeren har en forståelse for formålet med hverdagsrehabilitering
• Borgeren er inddraget i at formulere mål for hverdagsrehabilitering
• De fastlagte mål er tilpasset borgerens kræfter og ønsker
• De professionelle i hverdagsrehabilitering udviser indlevelse og empati for borgeren og dennes situation
• En god menneskelig relation og tillid mellem borger og professionel.

Undersøgelserne peger på, at følgende hæmmer ældres deltagelse i hverdagsrehabilitering:

• Manglende tro på egne kræfter til at udføre daglige aktiviteter
• Fremadskridende nedsat funktionsevne
• Borgeren har tilpasset sig til at få hjælp
• Borgeren vurderer, at nedsat funktionsevne er en konsekvens af høj alder
• Formålet med hverdagsrehabilitering er uklart for borgeren
• Et ønske om at bruge kræfter på sociale og kulturelle aktiviteter frem for husligt arbejde.

Baggrund

Formålet med notatet har været at give et overblik over den eksisterende viden om, hvilke forhold der spiller ind på ældre borgeres accept af og medvirken i et tilbud om hverdagsrehabilitering, som tilbydes borgere, der henvender sig om eller modtager praktisk hjælp eller personlig pleje fra kommunen.

Metode

Notatet bygger på eksisterende litteratur om, hvad der har betydning for ældres deltagelse i hverdagsrehabilitering ved nedsat funktionsevne. Da litteraturen om hverdagsrehabilitering er relativt begrænset, er der også inddraget relevant litteratur, som beskæftiger sig med faktorer af betydning for (ældre) menneskers deltagelse i og gennemførelse af andre former for rehabiliteringsforløb.