Afdækning af tvang ved indgåelse af religiøst ægteskab

I Danmark har tvangsægteskab været genstand for betragtelig politisk opmærksomhed og er også reguleret i straffeloven. Samtidig er der dog begrænset viden om dette fænomen, som kan være ganske kompleks.

For at skabe mere viden om emnet kombinerer denne rapport et litteraturstudie, en analyse af straffesagskomplekser om tvang samt sekundær analyse af 11 interviews med kvinder med etnisk minoritetsbaggrund der har relevante førstehåndserfaringer med tvang i forhold til ægteskab. Endelig indgår 10 interviews med ansatte i NGO’er, i politiet og ved domstolene.

Rapporten redegør således for den forskningsbaserede viden om tvangsægteskaber, undersøger praksisser omkring tvangsægteskaber i Danmark og analyserer udfordringer med tvangsbegrebet i retssystemet (Straffelovens § 243 og § 260, stk. 2).

En central pointe er, at tvangsægteskab generelt er en proces, der foregår over tid, snarere end en enkeltstående begivenhed. På baggrund af en strategisk indskrænkning af kvindens handlerum ses således, at tvangsgifte kvinder normalt udtrykker, hvad rapporten betegner som et 'tvunget samtykke' ved indgåelse af ægteskabet.

Dermed er det primært processen op til selve dagen, hvor ægteskabet indgås, som bør have interesse for lovregulering og efterforskning af tvangsægteskab. For når først det tvungne samtykke er sikret, er det yderst vanskeligt – og i nogle sager umuligt – at få øje på tvangen.

Uanset at studiets overvejende fokus er på henholdsvis kvinders erfaringer og på muslimske praksisser, kan tvangsægteskab også ske for mænd og finde sted i ikke-muslimske miljøer.