Alkohols sociale konsekvenser

Alkoholmisbrug kan have alvorlige omkostninger for den enkelte, de pårørende og for samfundet. Som det fremgår af kapitel 3, så indgår der i definitionen af alkoholmisbrug i henhold til DSM-IV klassifikationen en række kriterier, der handler om sociale følger. Det drejer sig om nedsat evne til at leve op til rolleforventninger i familien og arbejdet; alkoholindtagelse i situationer, der er forbundet med fare fx ved betjening af maskiner, motorkøretøjer, mv.; alkoholrelaterede overtrædelser af politivedtægt, straffelov, mv.; fortsat indtagelse af alkohol på trods af gentagne konflikter med andre mennesker fx skænderier og vold i familien (DSM-IV). Herudover skal der være en klar sammenhæng mellem brug af alkohol og disse sociale konsekvenser. Det er anerledes end ICD-10 sygdomsklassifikationen som overvejende går på fysiske og psykiske skader, og det er også årsagen til, at man ved brug af DSM-IV klassifikationen diagnosticerer et betydeligt større antal personer med alkoholproblemer, end man gør med ICD-10 klassifikationen.
Hvis man kan reducere alkoholmisbrugets omfang i befolkningen, så ville man derved kunne begrænse de sociale og menneskelige omkostninger, men det er forbundet med metodiske vanskeligheder nøjagtigt at kortlægge alkoholmisbrugets sociale konsekvenser. Ifølge sagens natur kan man kun i begrænset omfang opnå sikkerhed om virkningen af misbruget, fordi man kun i helt særlig situationer kan foretage kontrollerede forøg. Oftest er det slet ikke muligt på dette område, og man er derfor som regel henvist til statistiske analyser af længerevarende forløbsundersøgelser, hvor man forsøger at isolere konsekvenserne af misbruget fra andre mulige medvirkende faktorer. Men selv i forløbsundersøgelser kan det være vanskeligt tidsmæssigt at vide, hvornår misbruget startede. Dermed kan det være svært at sige, om misbruget er en årsag eller en konsekvens af sociale livsbegivenheder som fx skilsmisse, kriminalitet eller arbejdsløshed.