Assessing the Effectiveness of the Industry Packages Programme for Non-Western Immigrants

I efteråret 2015 afsatte politikerne penge fra satspuljen til initiativet ’Integration, der virker – en mere målrettet kommunal beskæftigelsesindsats’. Et af delinitiativerne var ’Virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilgang’, som skulle øge beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere.

Baggrunden for initiativet var den store tilstrømning af flygtninge til Europa og Danmark i 2014-2016 – blandt andet som følge af krigen i Syrien. Desuden har ikkevestlige indvandrere i årevis haft en lav beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med både etniske danskere og vestlige indvandrere. Og selvom flere ikkevestlige indvandrere er kommet i job de seneste år, er deres beskæftigelse fortsat betragteligt lavere end for etniske danskere.

SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration stod for at udvælge kommuner til at deltage i initiativet og igangsatte i 2016 den virksomhedsrettede indsats i 11 udvalgte kommuner. Deres indsats løb over knap 2,5 år fra slutningen af 2016 til 1. april 2019. De 11 udvalgte kommuner fik økonomisk og organisatorisk støtte til at implementere en brancheorienteret tilgang i deres indsats for at få indvandrere og flygtninge i job.

Med en brancheorienteret tilgang forsøger jobcentrene systematisk at få de ledige ind i udvalgte lokale brancher, der mangler arbejdskraft, og hvor flygtninge og indvandrere – hvis de får de rette kompetencer – derfor har gode jobmuligheder. En vigtig del af indsatsen er derfor velstrukturerede forløb, hvor den ledige deltager i flere virksomhedspraktikker på virksomheder inden for disse brancher.

Konklusioner

VIVE har nu evalueret indsatsens effekter op til 2,5 år efter, at den enkelte deltager startede i indsatsen. Vores effektevaluering finder positive resultater i de 11 kommuner. I første omgang finder vi, at flere får en aktiv og virksomhedsrettet indsats. Vi kan således se, at 70 procent af deltagerne kommer i virksomhedspraktik i løbet af det første år, efter de er startet i indsatsen, mens det kun gælder 45 procent af en sammenlignelig kontrolgruppe.

Vi finder også, at deltagernes beskæftigelsesgrad stiger til i gennemsnit 15 procent over de 2,5 år, som vi har fulgt dem. Det er 4 procentpoint mere end en sammenlignelig kontrolgruppe, hvis beskæftigelsesgrad ligger på gennemsnitligt 11 procent i denne periode.

Vi finder endvidere, at brancheorienteret tilgang har større effekt på kvinder end på mænd. Effekten blandt mænd er positiv, men ikke statistisk sikker. For kvinder, der deltager i de brancheorienterede projekter, ligger beskæftigelsesgraden på gennemsnitligt 11 procent i løbet af den 2,5-årige periode efter projektstart. Det er 5 procentpoint mere end en sammenlignelig kontrolgruppe af kvinder, hvis beskæftigelsesgrad i samme periode ligger på 6 procent.

Analysen tyder således på, at en brancheorienteret tilgang med et struktureret og målrettet træningsforløb formår at hjælpe en del kvinder med ikkevestlig baggrund videre i job.

Anbefalinger

VIVE anbefaler på baggrund af evalueringen, at kommuner gør følgende, hvis de ønsker at forbedre beskæftigelseschancerne for ikkevestlige indvandrere:

• Analyserer meget nøje, hvilke brancher der findes i kommunen, som målgruppen har de bedste beskæftigelseschancer inden for.
• Arbejder på at etablere et godt og gensidigt forpligtende samarbejde med relevante virksomheder inden for disse brancher om at etablere virksomhedspraktikker til målgruppen.
• Tilrettelægger forløbene for de ledige, så de er gennemskuelige og med klare mål for deltagerne.
• Arbejder målrettet på at styrke målgruppens branchespecifikke kvalifikationer og erfaring –med brug af veltilrettelagte virksomhedspraktikforløb.