Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­1. april 2022

Basale færdigheders betydning for beskæftigelse

Evidens for personer med grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse

Voksnes mangel på basale læse-, regne- og it-færdigheder er afgørende for deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo højere niveau af basale færdigheder, desto lavere er risikoen for en permanent svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Lønmodtagere med arbejdsfunktioner på middelniveau er mindre udsatte for, at deres job forsvinder, hvis de har relativt gode basale færdigheder. Endelig er ledige borgere med relativt gode basale færdigheder i bedre stand til at søge job.

Gabriel Pons Rotger , Tine Jeppesen & Mona Larsen
Arbejdsmarked, Beskæftigelse, Produktivitet, Ledige
Download rapporten Basale færdigheders betydning for beskæftigelse
Mangel på IKT-færdigheder kan være afgørende for svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Kontakt

Gabriel Pons Rotger Seniorforsker M: 33 69 77 39 gpr@vive.dk

Det danske arbejdsmarked har siden 1990’erne udviklet sig med en stigende jobpolarisering. Andelen af job til gennemsnitlige lønninger er faldet, mens andelen af job, som aflønnes med en lav eller høj løn er steget. Voksne, der har grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er især ramt af denne jobpolarisering, og dele af denne gruppe er de senere år blevet mindre arbejdsmarkedsparate. Denne rapport belyser, hvad gruppens basale færdigheder i læsning, regning og IKT-færdigheder (evnen til problemløsning med it) betyder for gruppens beskæftigelsessituation. Rapporten er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og VIVE.

Gode basale færdigheder giver bedre tilknytning til arbejdsmarkedet

Rapporten viser, at 3 ud af 4 med arbejdsfunktioner på middelniveau ikke har en videregående uddannelse. Netop jobbene på middelniveau er dem, der i nogle tilfælde er forsvundet ud af det danske arbejdsmarked som følge af jobpolariseringen, og vores resultater viser, at basale færdigheder har relativt stor betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt lønmodtagere med arbejdsfunktioner på middelniveau. Relativt gode basale færdigheder gør lønmodtagere med arbejdsfunktioner på middelniveau i bedre stand til at påtage sig de arbejdsfunktioner, der er under forandring, altså arbejdsfunktioner med rutinepræget indhold eller arbejdsfunktioner, som er i risiko for at blive flyttet til udlandet.

IKT-færdigheder er vigtige for stabil tilknytning til arbejdsmarkedet

Rapportens viser også, at et minimum af færdigheder inden for læsning og IKT og brugen af IKT-færdigheder i hverdagen spiller en stor rolle for, om målgruppen kan opretholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Især mangel på IKT-færdigheder ser ud til at være en markant risikofaktor for, at personer med grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse mere permanent får en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi finder også, at især IKT-færdigheder har større betydning for målgruppens grad af arbejdsmarkedstilknytning, end de har for personer med videregående uddannelse.

Lavt niveau af basale færdigheder kan gå ud over jobsøgning

Endelig viser vores risikoanalyser, at der er en stærk sammenhæng mellem brug af basale færdigheder i hverdagen og antallet af forskellige metoder, som de ledige i målgruppen bruger til at søge job. Det indikerer, at mangel på basale færdigheder kan begrænse antallet af job, de ledige borgere uden videregående uddannelse søger, og dermed gøre det vanskeligere for disse ledige at finde et arbejde.

Metode

Vi har koblet oplysninger om færdigheder fra OECD’s PIAAC-undersøgelse med registerdata. De afrapporterede resultater er baseret på vægtede kvantitative analyser og er derfor repræsentative for de undersøgte grupper af arbejdstagere i Danmark.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Beskæftigelsesministeriet og VIVE

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Nyhed

    Evaluering af traineeindsatsen for årene 2019-2021

  2. Kronik

    Eksperter: En gruppe danskere har været ekstremt svær at hjælpe i arbejde

  3. Rapport

    Kommuner spiller en væsentlig større rolle i Danmark end i andre lande

  4. Nyhed

    Non-Western Immigrants, the Transition from School to Education and to Work and NEET Status

  5. Rapport

    Ledige borgere er fortsat overordnet tilfredse med københavnske jobcentre

  6. Nyhed

    Labour market attachment in the Nordic countries

  7. Debatindlæg

    Forskningsdirektør: Alene lønnen gør, at den akademiske socialrådgiver antages at være mere produktiv

  8. Rapport

    Støtte fra frivillige gavner sårbare forældres trivsel, job- og uddannelsesmuligheder

  9. Nyhed

    Trade-offs between work-first and language-first strategies for refugees

  10. Nyhed

    Lysten og evnen til at tage en ekstra tørn er vidt forskellig blandt seniorer

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os