Børn som respondenter

Gennem en årrække har der været øget fokus på børn og deres sociale liv, og synet på barndommen har gradvist ændret sig. Børn anses for kompetente og indsigtsfulde. De har noget at sige, som ikke kan fås fra andre end dem selv. Interesse for livet set fra børnehøjde har i stigende omfang fået forskere til at benytte børn som respondenter i spørgeskemaundersøgelser. Dette rejser en række problemer af etisk og metodisk karakter, som de fleste standardværker om surveymetoden ikke forholder sig til.
Hvad skal forskeren, der planlægger og gennemfører en survey med børn - typisk i skolealderen - være opmærksom på? Hvordan kan børnenes egne perspektiver og formuleringer komme til udtryk i en survey? Er der forskel på, hvad man kan spørge børn og voksne om? Hvordan skal spørgsmål til børn formuleres?
I antologien bidrager danske, norske og svenske forskere, som alle har erfaringer fra undersøgelser med børn som respondenter, til belysning af en surveys forskellige aspekter.