Brief Strategic Family Treatment (BSFT) for unge med stofmisbrug
Udgivelsens forfattere:
- Maia Lindstrøm
- Madina Saidj
- Krystyna Kowalski
- Trine Filges
- Pernille Skovbo Rasmussen
- Anne-Marie Klint Jørgensen
Socialområdet
Børn, unge og familie
Socialområdet, Børn, unge og familie
Stofmisbrug blandt unge er et alvorligt problem i stort set alle lande, og det har store omkostninger, både for de unge selv og for det samfund, de er en del af. Derfor er det afgørende at finde effektive indsatser, der kan hjælpe de unge ud af misbruget.
I behandlingsformen Brief Strategic Family Treatment (BSFT) forsøger man ved hjælp af terapi for hele den unges familie at påvirke problemer og handlemønstre i familien, som kan have betydning for den unges stofmisbrug. Behandlingen er udbredt i bl.a. USA.
I denne forskningsoversigt undersøges det, hvorvidt BSFT er mere effektiv end andre behandlingsformer til unge mellem 11 og 21 år, der misbruger såkaldt ikke-opioide rusmidler, dvs. fx hash, amfetamin, ecstasy og kokain.
Konklusion/resultater
Forskningsoversigten viser, at BSFT tilsyneladende ikke giver bedre forhold i familien eller afhjælper de unges misbrug mere, når man sammenligner med andre typer lignende behandling. Til gengæld synes BSFT at være bedre til at fastholde de unge i behandlingen, men eftersom det er uklart, om indsatsen er effektiv, er det svært at bruge den forbedrede fastholdelse som argument for BSFT.
Metode
I forskningsoversigten indgår i alt tre undersøgelser, alle fra USA. Undersøgelserne omfatter i alt 806 unge stofmisbrugere og er alle lodtrækningsforsøg, hvor BSFT-behandling sammenlignes med andre behandlingsformer.
Udgivelsens forfattere
- Maia LindstrømMadina SaidjKrystyna KowalskiTrine FilgesPernille Skovbo RasmussenAnne-Marie Klint Jørgensen
Om denne udgivelse
Publiceret i
Campbell Review