Dagpengeophør og incitamenter til jobsøgning: En systematisk forskningsoversigt

Får ledige et større incitament for at søge arbejde, når der er udsigt til, at retten til dagpenge udløber? Det spørgsmål har delt vandene, også i Danmark, hvor man i 2013 nedsatte dagpengeperioden fra 4 til 2 år med bl.a. incitamenter som argument.

Denne forskningsoversigt fra VIVE Campbell undersøger om ledige, der står over for udløb af dagpengeretten, har en højere beskæftigelsesrate end ledige, der fortsat kan modtage dagpenge.

Konklusion/resultater

Forskningsoversigten bekræfter, at flere ledige finder job, når dagpengene udløber. To måneder før skæringsdatoen for dagpengeophøret stiger sandsynligheden for at komme i arbejde. Det er dog fra et lavt niveau, da sandsynligheden for at komme i beskæftigelse for ledige, der nærmer sig dagpengeophør, som udgangspunkt er meget lav.

Jo nærmere skæringsdatoen kommer, jo større bliver sandsynligheden for, at de ledige finder job: I selve måneden for dagpengeophøret stiger sandsynligheden for at komme ud af ledighed med næsten tre gange så meget som i måneden forud for dagpengeophøret.

Det har ikke været muligt ud fra de inddragede undersøgelser at afdække, hvorvidt de ledige kommer i arbejde, fordi de i større grad siger ja til jobs, der ikke nødvendigvis matcher deres kvalifikationer, eller fordi de søger mere målrettet. Forskningsoversigten har også set på ansættelseslængde og løn i de jobs, de ledige får, men her har de udenlandske undersøgelser ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til at drage en konklusion.

Metode

Forskningsoversigten omfatter i alt 12 undersøgelser fra otte lande: USA, Canada, Portugal, Spanien, Slovenien, Tyskland, Tjekkiet, Østrig og Polen. Forskningsoversigten dækker perioden fra 1976 til 2007.

Campbell-forskningsoversigter er kvantitative effektundersøgelser, der indsamler, kvalitetsvurderer og statistisk sammenstiller alle tilgængelige studier, der beskæftiger sig med en bestemt indsats på det sociale område. Forskningsoversigterne laves ud fra en omhyggeligt tilrettelagt metode, hvor uafhængige forskere løbende kvalitetstjekker forfatternes fremgangsmåde (ekstern peer-review).

Dermed giver forskningsoversigterne mulighed for at etablere et samlet videnskabeligt funderet handlingsgrundlag.