Den implicitte lærer

Endnu engang er de danske erhvervsuddannelser blevet udsat for en reform. Den tredje på 15 år. Hver gang en ny reform er blevet vedtaget, har det haft konsekvenser for lærerne på landets erhvervsskoler for indholdet af de opgaver, de som lærere skal løse, og for den måde, de skal tilrettelægge og gennemføre deres arbejde på. Med den seneste reform kan den indledende skolebaserede del af uddannelserne (grundforløbet) maksimalt have en udstrækning på 20 uger. Men hvad vigtigere er, kan det ikke som tidligere forlænges efter en individuel vurdering. Samtidig er overgangskravene til hovedforløbet forøget, hvilket betyder, at niveaukravene til grundfagsundervisningen er steget, mens kravene til områdefagsundervisningen er fastholdt. Der skal med andre ord nås et betydeligt højere niveau samlet set på kortere tid. Så der hvor faglærere og
grundfagslærere traditionelt har gennemført undervisningen uafhængigt af hinanden, nødvendiggør de øgede krav i reformen, at de samarbejder om planlægning og gennemførelse af undervisning. Hvis ikke de gør det, er der ganske enkelt ikke tid til at nå grundforløbets samlede mål på den afmålte tid. I artiklen undersøger vi, hvad de nye betingelser betyder for lærernes arbejde for at kunne pege på, hvilken implicit forståelse af ’erhvervsskolelærer’, der er på spil i reformen og hvordan den relaterer sig til den praktiske virkelighed på landets erhvervsskoler.