Den nationale landdistriktspolitik
Udgivelsens forfattere:
Problemstilling
Skiftende regeringer har i perioden fra 1997 til i dag prioriteret den nationale landdistriktspolitik højt. Blandt de mange tiltag kan man skelne mellem tiltag, der er overvejende bosætningsrettede, og tiltag, der er primært erhvervsrettede. De bosætningsrettede er for eksempel indsatser vedrørende kommunernes service, nedrivning af forfaldne huse eller lokale uddannelsesmuligheder. De erhvervsrettede tiltag handler for eksempel om detailhandel i landdistrikter, turisme eller udflytning af statslige arbejdspladser.
Hvis man laver en optælling af antallet af de forskellige typer af tiltag henover årene, kan man se en ret klar tendens: De bosætningsorienterede indsatser fyldte meget i starten af perioden, mens de erhvervsrettede er blevet mere dominerende sidst i perioden.
Konklusion
Vi har set på, hvad der kan forklare udviklingen fra de bosætningsorienterede tiltag over imod de mere erhvervsrettede. Vores analyse viser, at det spiller en vis rolle, hvilket ministerium, der står bag tiltaget. Ministerier med en opgaveportefølje, der primært handler om den offentlige sektor, for eksempel Indenrigsministeriet, har tendens til at prioritere bosætningsvilkår højere end et erhvervsrettet ministerium. Desuden spiller partifarven hos den ansvarlige minister også en rolle. Billedet er dog ikke entydigt, men udviklingen illustrerer, at der faktisk er et valg mellem de bosætningsprægede og mere erhvervsrettede tiltag.
Den samfundsøkonomiske udvikling spiller også ind. I årene efter finanskrisen har der været tegn på større koncentration af befolkning og økonomisk aktivitet i byerne end i landdistrikterne. Det er dog ikke muligt at uddrage heraf, om denne udvikling især har støttet den bosætnings- eller den erhvervsrettede dagsorden.
Om arbejdet
Arbejdet indgår som et kapitel i antologien ” Vækst og vilkår på landet
Viden, visioner og virkemidler”, redigeret af Gunnar L.H. Svendsen, Jens F.L. Sørensen og Egon B. Noe. Bogen er udgivet på Syddansk Universitetsforlag.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
Syddansk UniversitetsforlagPubliceret i
Vækst og vilkår på landet