Dialog mellem mennesker med gigt og kommunerne

Personer med kroniske sygdomme, såsom gigt kan i mange sammenhænge have en vigtig kontaktflade med kommunen. Indeværende rapport har til formål at kortlægge den kontakt og derved give input til arbejdet i Gigtforeningen, således at det kan hjælpe dem til at få en bedre forståelse af, hvordan medlemmerne oplever kontakten med kommunerne.

Det er også hensigten med rapporten at se nærmere på, om der er bestemte grupper blandt Gigtforeningens medlemmer, som oplever, at deres kontakt med kommunen er særlig problematisk i forhold til, hvordan kontakten til kommune opleves, svarpersonernes arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, seneste kontakt til kommunen og diagnose, varighed og udvikling.

Den relevante viden kortlægges i projektet ved henholdsvis brug af to fokusgruppeinterview af personer med gigt og en stor spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til 1.500 personer, der er medlem af Gigtforeningen.

Resultaterne viser, at godt halvdelen af svarpersonerne har eller har haft kontakt med deres kommune om en lang række forskellige emner. Der kunne dog være tale om en højere andel af kontakter, idet godt hver femte svarperson giver udtryk for, at de prøver at undgå kontakt med kommunerne. Vi finder både positive såvel som negative begrundelser for at undgå kontakten med kommunen.

Blandt svarpersoner, der har kontakt med kommunerne, er det en ret udbredt oplevelse, at der mangler kommunikation og samarbejde mellem afdelinger og faggrupper i kommunerne. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at svarpersonerne oplever, at de skal bruge meget tid på gentagne gange at forklare og fremlægge dokumentation for de samme ting.

Resultaterne peger på, at der er brug for forbedringer i kommunernes sagsbehandling på flere områder, og at flere svarpersoner vurderer kommunernes service som dårlig, end dem der vurderer den som god. Dette er især gældende for svarpersoner med tilknytning til arbejdsmarkedet og personer med en rygsygdom, som i højere grad giver udtryk for dårligere erfaringer med samarbejdet og kommunikationen med kommunen.

Et væsentligt aspekt af de generelle kritiske vurderinger knytter sig til svarpersonernes erfaringer med, at kommunernes medarbejdere har svært ved at forstå de usynlige sider af svarpersonernes problemer, hvilket er med til at skabe en kritisk relation mellem mennesker med gigt og kommunerne.

Der er dog også positive erfaringer med kommunen. Der udtrykkes således tilfredshed med kommunerne, og den overvejende del af svarpersonerne oplever fx, at kommunernes samarbejde med hospitaler og læger fungerer godt.

Undersøgelsen viser, at der er stor efterspørgsel efter information om mulighederne, når man har gigt, dog uden at denne fås i tilstrækkelig grad fra kommunen. Svarpersonerne oplever, at de skal presse på for at få information fra kommunerne, og søger selv information andre steder fx via internettet, Gigtforeningens hjemmeside og rådgivning samt via venner og bekendte.

Størstedelen af svarpersonerne modtager kompensation af merudgifter primært til medicin og behandling og udtrykker tilfredshed med deres genoptræning. I denne sammenhæng efterspørges der tilbud fra kommunen i forhold til at dyrke motion og få en mere sund livsstil, men det er et fåtal, som har modtaget et tilbud fra kommunen.

Endelig varierer opfattelsen af, hvor god kontakten er mellem forskellige grupper af svarpersoner. Især svarpersoner med aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet synes at have særlig brug for, at kommunerne forbedrer deres kontakter og tilbud i forhold til denne gruppe.

Set i ovenstående afsnits perspektiv, peger resultaterne fra undersøgelsen på nogle konkrete områder, hvor det kunne være hensigtsmæssigt, at der nationalt og lokalt opnås en større forståelse og bedre håndtering af personer med gigt.

Men resultaterne kan også bruges af kommunerne, således at de på nogle af de berørte områder kan blive bedre til at kommunikere med personer og håndtere nogle af de anførte problemstillinger.